34. Christian Frederik ESMARCH [Scrapbog] (Hans Haagen
, Jens
, Matthias
, Jens
, Mads
) blev født den 3 Aug 1839 i Sdr. Lem. Han blev døbt 1 den 1 Sep 1839 i Sdr. Lem Kirke. Han døde den 19 Jul 1922 i Dejbjerg.
Christian Frederik var med i krigen 1864, hvor han tjente ved 1. compagni, 1 deling 8. regiment som nr 282. Han skriver et brev fra Landslet på Als til sin fader den 16. marts 1864 uvidende om, at han dagen efter - den 17. marts 1864 bliver såret og overført til Lazarettet i Nyborg.
I 1915 bliver der muighed for at søge erindringsmedalje med en årlig understøttelse. Det bevilges Christian Frederik, og ovennævnte oplysning stammer fra ansøgningen.
Brev fra Chr Frederik Esmarch den 16. marts 1864 til forældrene.
Til Hr Pastor Esmarch
S Lemb Præstegaard
for RingkjøbingPoststemplet Feltpost 18/3, Aaarhus 22/3,
Ringkøbing 23/3Lanslet paa Als den15. Marts 1864
Kjære Forældre
Kjære Fader, jeg haar modtaget din kjærkommende Skrivelse af 4 Marts med stoer Glæde, da det er noget af det kjæreste at modtage brev hjemmefra, gid det var sant at der snart maae blive Omslag i Tingene, det var store Skade med den Sorte der gik af, men man maae jo finde sig i det, jeg er glad ved at spørge at I er kommet Eder igjen, efter den forkølelse, jeg haer heller ikke været rigtig rask (?) i den sidste 4 Dage, jeg haer lidt af stærk diare, i kan vel ikke give mig et Raad for det, i dag er jeg dog bedre, det er kuld at det kommer af, og vi er sjælden tørre om Føderne naar vi er paa Forpost, jeg har faaet brev fra Johannes han haer det godt, Skjorten tilligemed det øvrige haer jeg modtaget, i disse dage gaaer Tyskerne paa ved Dybbøl, jeg frygter for at de skal komme ned og besøge Eder, ja nu er det snart Paaske men det gaaer for os med Paaskefæsten som det gik med Julefæsten at vi kan ikke helligholde den med glæde og Fryd, som vi kunde havde gjort naaer vi havde været hjemme, gid vi dog kunde havde kommet hjem til Pinsen saa silde jeg rigtigt havde gjort mig til glæde, I kan tro kjære Forældre at jeg Glæder mig til at det snart kan blive sommer, så fryser vi ikke saa meget og det er en stoer Ting, jeg kan lige naae at komme af Forpost til Helligdagene, jeg skal hilse Eder saa mangge Gangge fra Peder Christian Masen og Jens Christian Søndergaards kone …………. samt Palle Mouritsen, og Jens Madsen, og nu være I selv hilset paa det kjærligste af Eders søn C. F. Esmarch og tillige haaber jeg at vi snart maa sees igjen, til har Pastor Esmarch.Lanslet paa Als den15. Marts 1864
Kjære Forældre
Kjære Fader, jeg haar modtaget din kjærkommende Skrivelse af 4 Marts med stoer Glæde, da det er noget af det kjæreste at modtage brev hjemmefra, gid det var sant at der snart maae blive Omslag i Tingene, det var store Skade med den Sorte der gik af, men man maae jo finde sig i det, jeg er glad ved at spørge at I er kommet Eder igjen, efter den forkølelse, jeg haer heller ikke været rigtig Rask i den sidste 4 Dage, jeg haer lidt af stærk diare, i kan vel ikke give mig et Raad for det, i dag er jeg dog bedre, det er kuld at det kommer af, og vi er sjælden tørre om Føderne naar vi er paa Forpost, jeg har faaet brev fra Johannes han haer det godt, Skjorten tilligemed det øvrige haer jeg modtaget, i disse dage gaaer Tyskerne paa ved Dybøl, jeg frygter for at de skal komme ned og besøge Eder, ja nu er det snart Paaske men det gaaer for os med Paaskefæsten som det gik med Julefæsten at vi kan ikke helligholde den med Glæde og Fryd, som vi kunde havde gjort naaer vi havde været hjemme, gid vi dog kunde havde kommet hjem til Pinsen saa silde jeg rigtigt havde gjort mig til glæde, I kan tro kjære Forældre at jeg Glæder mig til at det snart kan blive sommer, så fryser vi ikke saa meget og det er en stoer Ting, jeg kan lige naae at komme af Forpost til Helligdagene, jeg skal hilse Eder saa mangge Gangge fra Peder Christian Massen og Jens Christian Søndergaar de kom og løste os af poest samt Palle Mouritsen, og Jens Madsen, og nu være I selv hilset paa det kjærligste af Eders søn C. F. Esmarch og tillige haaber jeg at vi snart maa sees igjen, til har Pastor Esmarch.”Brev fra Chr. Frederik Esmarch 7 Juli 1864 til
"Hr Pastor Esmarch
S Lem Pærstegaard
pr Ringkjøbing
Fredriksber Slot d 7 Juli 1864Din Skivelse af 26 Juni d A haar jeg modtaget, men med slet ingen glæde, da jeg seer tydelig, at Du ikke har noget tilovers for mig, og Du er stærk i Troen om at jeg kan blive kasseret, men det vil ikke lykkes derimod venter jeg at blive jaget på Porten een af Dagene, og saa gaae igjen saalængge jeg kan, og saa maaskee oven paa enten at miste en Arem eller et Been, saa kan jeg komme Hjem i en smuk tilstand, min Atæst haer jeg fremviist for Lægerne men det hjælper ikke. Lægen jeg er under nu, er en Tysker som føer haer været i det Slesviske og heder Derks, han siger den skal snart komme sig han haer sat blodkopper på Knæt og nu faaer jeg den smurt i Kamfer, og bind om den, men det hjælper ligemeget, jeg skal hilse Dig fra Johannes som haer det godt og Fru Krone og Onkel C G Jensen [grosserer Christian Georg Jensen] bad mig ogsaa om at hilse men tilsidst være Du hilset af din Søn C F. Esmarch
nu kunde jeg nam Leie for mig naaer Du vilde Tillade det, og onkel vilde vist nok være mig behjælpelig, til Pastor Esmarch
.. Ad .. Frederiksberg Slot Lazareth i Kjøbenhavn"
Fra Slægters gang i sædding sogn p. 19/20 om Rækker Mølle. " I 1865 udskilte Jeppe Holm møllen med tre parceller i Sædding til Jeppe Andersen, hans stedsøn. Samtidig solgtes Møllegaarden matr. nr. 9a til Christian Esmarch fra Sønder Lem".Pag. 33. ff. Møllegården.
I 1865 udskilte Jeppe Holm møllen sammen med de tre parceller, den havde i Sædding, til Jeppe Andersen. møllegaarden matr. nr. 9a mm. blev solgt til Christian Esmarch fra Lem for 7000 rdl. Chr. Esmarch var søn af pastor Esmarch fra Sdr. lem. I 1865 blev Chr. Esmarch gift med Johanne Kirstine fra Faurby i lem og de flyttede ind på Møllegården. pastor Esmarch døde samme år, og hans enke Anna Christine og datteren Nanzy flyttede så til Møllegaarden.I 1872 købte Chr. Esmarch en gård i Dejbjerg. Det blev så Nanzy Esmarch, der alene overtog Møllegården. (se Nazy Esmarch) På det tidspunkt var hun allerede begyndt med høkerforretning i stuehuset. Nu stod hun også for landbruget. En tidligere karl, jakom Korsholm beskriver hende som en dygtig landmand. Da han tjente på Møllegården , var de tre karle og en pige. Om morgenen før kammen malkede Nanzy og de to karle hver fire køer. Der blev bjerget meget hø, da der var god eng til gården. Korsholm husker, at der kom to engvandingskarle om foråret for at gøre vandingsengen klar. I velling havde Møllegaarden 15 dagsletter eng., der blev slået og kørt hjem. Ud over landbruget var der andet arbejde. nanzy passede butig og havde en kommis til hjælp, da hun skulle handle. I Finderup havde hun en stue, hvor hun en dag om ugen solgte varer og tog mod bestillinger til næste uge. Hun rejste også selv til markeder og handlede med kreaturer. Det vakte opsigt på den tid, men handelsfolkene lærte snart at respektere hendes handelstalent. Forkarlen kørte til Skjern og hentede varer til forretningen. Det hændte også, at han tog varer med til konkurrenten, købmand Jens Andersen.
Fra "Dejbjerg By og Sogn, H.P: Jensen, Dejbjerg 1966".
Tanning. På den nordligste af de to Tanning-gårde...
"Chr. Frederik Esmarch, født i Lem præstegård, og hans kone, Johanne Kirstine Larsen, født i Faurby i Lem, havde overtaget gården i 1880. Han døde i 1922 og hun i 1928. Deres sidste år levede de som aftægtsfolk på gården. Børn: Hans >Haagen, se under Nysted, Lars Faurby, Frederik, gift, manufakturforretning i Tarm, Anna Kirstine, død 1897 - 23 år gammel, Johannes, gift med Ane Birk, forhenværende lærerinde, ejer af Række Mølle-gård, Ane Kathrine, se under kirkebyen."Adr nu Tarningvej 2, Skjern
lægsrulle
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280262#300245,61818759
