Faddere ved dåb i flg. kirkebog 18. nov. 1801 Holmen, Kbh. : Justitsraad og Politimester Haagen
Konfirmeret den 3. oct. 1817 i Vor Frue Kirke. Adr. Frederiksberggade 21.
Student Metropolitanskolen v Vor Frue Kirke 1822.
Immatrikuletet på Københavns Universitet 18 oktober 1822 under navnet Johannes Hagvinus Esmarch. Cand.theol juli 1829.
Boede fra 1830- 1834 og igen i 1838 på Amagertorv 1 (Krak vejviser div årgange).
1. Dansk Præste og Sognehistorie p 614.
Præst i Sdr Lem 1. maj 1838 - 2. januar 1865. Hans H blev student 1822 og candidat juli 1829. Pastor E hørte til den rationalistiske præstetype,hvis interesser overvejende var af praktisk art, var en dygtig landmand,der vist drev gaarden ved sine 3 sønners hjælp. Den gamle veteran, NielsVillumsen, der døde 1939, 99 aar gammel, fortalte, at E var god mod sine tjenestefolk, hans prædikener var korte, men "han talte ikke meget om Guds ord", hvorimod han holdt nogle "vældige ligprædikener". Han var praktisk, priste dem, der passede deres korn og hø frem for at gaa ikirke. Han var middelhøj, noget svær som ældre, hans sans for de vaade varer var velkendt, men man saa ham aldrig beruset. Under "Slavekrigen"1848, da ryget om de i Rendsborg udbrudte slaver og deres hærgen, kom til Lem, samlede E sognets vaabenføre mænd til øvelser nord for kirken. Men det hele var jo kun et rygte (Rabjerg s 115-18).
2. Artikel i lokalavis fra Skjern (ikke nærmere identificeret, men formentlig fra omkr. 1950): Overskrift ....iginaler og morsomme ....Skjernegnen, Af V.B.:
....Men med stor Ærefrygt fortalte Mads gerne Historien om den Dejbjergpræst Pastor Esmark - rigtig en Præst efter Mads Kristians Hjerte. Præsten drev selv de store Jordtilliggender til Præstegaarden. En Foraarsmorgen, bedst som han gik og pløjede, kom der søndagsklædte Folk hen til ham og spørger ham, om han ikke skal prædike i Kirken i Dag. "Hvorfor skulde jeg dog det?" spurgte han. "Jo-e, det var jo Store Bededag". "Aa, de satans Bededage!" udbrød Præsten ærgeligt, slog i en fart Skaglerne af og sprang paa Ryggen af den nærmeste Hest og red i strakt Galop hjem til præstegaarden og fik Præstekjolen paa. "Og saa holdt han dowlnamme en Præjken" fortalte Mads Kristian, "sodden te der eet wor jen tøer yw i æ Kjærk". .....
3. Om navnet Haagen: Mormoders pigenavn Susanne Haagen. Politimester Haagen er født i 1754, er morbroder.
4. Wiberg: Bd.II, s.301;12. no. 724.Lemb og Ølstrup, Bølling Hrd., Ringkøbing amt, Ribe Stift. Sognepræst 1/5 1838, ordineret 3/8, Haagen eller Hagen E. født København 4/10 1801; Far Jens Esmarch, købmand; Mor Dorothea Rohde; student København 1822; Cand.theol 10/7 1829; hand illaudabilis, duelig, ikke urosværdig, 2. karakter; gift 12/9 1838 med Anna Christine Jensen, født Ellinggaard 6/2 1805; Levede i Rækkemølle 1868; far Henrik Jensen, proprietær; mor Edel Marie Christiane Egtved; 3 sønner, 2 døtre. Hans Haagen død 2/1 1865.
Haakon Raabjerg: Sønder Lem Kirke og dens præster, 1948 Eget forlag Rønne:
Hans Haagen Esmarch 1838— 65.
Hans Haagen Esmarch har formodentlig hørt til den holstenske Præstesiægt Esmarch, der havde Navn af den lille
By Esmarch i Ditmarsken. Tilhørelsesforholdet er det dog
ikke lykkedes mig at bevise.1
Hans Haagen Esmarch blev født d. 4. Oktb. 1801 i København som Søn af Købmand Jens Esmarch og Hustru
Dorothea Rohde. I Aaret 1822 blev han Student fra Metropolitanskolen med anden Karakter, og 10. Juli 1829 Kandidat med haud. Som Kandidat underviste han i de offentlige Skoler i København.2
1 Se iøvrigt Ernst Esmarch: »Einige Nachrichten über das Esmarch’sche Geschlecht in Zeit- und Familienbilder zusammengestellt« H. K. Eggers: »Die Esmarch« (Vierteljahrschrift für
Heraldik XI, 1883), P. Esmarch: »Blätter aus der Chronik
einer alten Schlesw.-Holst. Pastorenfamilie« (Schlesw.-Holst.
Kirchen- und Schulblatt 1886).
2 Vitaprotokollen.
8*
HG
iste Maj 1838 blev han af Kongen kaldet til Sognepræst
for Lem-Ølstrup. 12. Sept, samme Aar ægtede han Anna
Christine Jensen, født 5. Febr. 1805, Datter af Gaardejer
Henrik Jensen til Ellingegaard i Odsherred paa Sjælland,
og Edle Marie Christiane Egtved, hun døde 1875 i Rækker
Mølle.
De havde fem Børn :
1. Christian Frederik født 3. Aug. 1839, der blev Gaardmand i Sædding og var gift med Sognefoged i Lem
Lars Sylvestersens Datter Johanne Kristine, med hvem
han havde to Sønner, Hans Haagen født 9. Oktb. 1866
og Lars Faurby født 10. Marts 1869.
2. Edle Marie Dorthea født 18. April 1842.
3. Peder Georg Henrik født 11. Maj 1844, var temmelig
fordrukken, rejste til Amerika, hvor han blev gift.
4. Johannes født 3. Decb. 1846, drog til København.
5. Nancy Margarete født 11. Novb. 1848.1
Pastor Esmarch døde d. 2. Januar 1865 efter Sigende af
»en Byld i Maven« (K ræ ft?).2 Esmarch hørte til den rationalistiske Præstetype, hvis Interesse saa langt overvejende
var af praktisk A rt; i den Henseende stod han ikke ene;
mange af den Tids Præster ivrede for Oplysning og var
Foregangsmænd paa Landbrugets Om raade; de var, hvad
mange af dem selv yndede at kalde sig, Folkelærere. Esmarchs to Forgængere Riber og Holm tilhørte samme Retning, hvilket havde til Følge, at Sognet i 52 Aar, fra 1813
1 Bech i Liber Daticus.
2 Iflg. gamle Niels Willumsen, der tjente hos Esmarch da han
døde.
117
og til 1865, kun hørte den rationalistiske Forkyndelse, som
dog muligvis er blevet mere forkætret, end den har fortjent.
Esmarch fik ved sin Tiltrædelse, navnlig ved den daværende Skolelærers Bestræbelser, Kingos Salmebog ombyttet
med den evangeliske (d. v. s. den rationalistisk prægede
Salmebog).! Han var dygtig som Landmand, og tog selv
Del i Gaardens Drift; hans sidste Aar dreves Gaarden vist
hovedsagenlig ved Sønnernes Hjælp. Den gamle Veteran
Niels Villumsen, der døde 1939, 99 Aar gammel, havde
tjent hos ham og fortalte, at han var god mod sine Tjenestefolk. Hans Prædikener i Kirken var korte; efter Sigende
talte han »ikke meget om Guds Ord«, paa den anden Side
skulde han kunne holde nogle vældige Ligprædikener, saa
det rystede Folk.
Som den praktisk indstillede Mand, han var, priste han
dem, der passede deres Korn og Hø frem for at gaa i
Kirke. Det fortælles, at da han en Søndag i Høsttiden kom
til Kirke, var der kun et Par Mennesker til Stede, formodentlig et Par gamle Koner; men rundt om paa M arkerne havde hans Menighed travlt med at køre Byg; saa
besluttede Esmarch, at saa vilde han ogsaa køre Byg, og
kørte derpaa hjem.
Af Skikkelse var han middelhøj og svær som ældre.2
Hans Smag for de vaade Varer er velkendt, men han drak
sig dog ikke beruset. Da han nærede særlig Forkærlighed
for Konjak, kaldtes han undertiden for Pastor Konjak.
Under »Slavekrigen« i 1848, da Rygtet løb op gennem
1 Bcch i Liber Daticus.
2 Iflg. Niels Willumsen.
118
Jylland, at Slaverne i Rendsborg var sluppet ud og nu
brændende og skændende var paa Vej mod Nord, samlede
Esmarch Sognets vaabenføre Mænd til krigerske Øvelser
Nord for Kirken. Bevæbningen bestod nok hovedsagenlig i
udrettede Leer paa lange Skafter. Det fortælles, at Esmarch
tog Eksercitsen saa alvorligt, at han strengt paatalte det,
hvis een ved en særlig voldsom Bevægelse kom til at frembringe en lille Naturlyd. Slavekrigen blev dog ikke til noget,
da det viste sig, at Rygtet havde løjet, og Slaverne ikke
var sluppet ud.
Da Esmarch blev Sognepræst indbragte Embedet efter
»gi. Angivelse 200 Rigsdaler. Efter seneste Beretning: Korn
64 Tdr. 6 Skp. Rug,4 o Tdr. 7 Skp. Byg og 7 Skp. Havre.
Penge 161 Rdl. 2 Lp. Ost, 6 Lp. Smør, 70 Snese Æg. Præstegaardens Hartkorn 5 Tdr. 7 Skp. 1 Fjerdingkar. 20 Tdr.
England og 112 Tdr. Land Ager, Hede og Mose.«1
Se Danske Kancellie bog over sognekald:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22919518#488342,86933483
HHE søgte udover Lemb og Ølstrup sogne også Nørrenissum samt Høiberg og Elsborg sogne i hhv. Ribe og Århus stift.
I forbindelse med ægteskabet testamente/ægtepagt indskrevet i nykøbing sjællands notarieprotokol 20/9 1838 I 131:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20651466#315588,64719580