Taget borgerskab i Kbh. som isenkræmmer den 23 juli 1714. Optaget i Urte- og Isenkræmmer og Sukkerbagerlauget samme dag.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981740#273164,52138186
allerede den 28 august 1713 indgår Sass aftale med Jens Henderichsen om køb af ejendommen beliggende hjørnet af begge Helliggejststræder (store og Lille - nu Niels Hemmingsens gade og Valkendorffs gade). Tinglyses 26/2 1714:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511862#484923,85930564
Ejendommen afstås 1728
Følgende omtale i Isenkræmmerforeningens bog "Meddelelser om urte- og isenkræmmer samt sukkerbagerlaugets 1693-1807 samt isenkræmmerlaguet 1807-1862 og Isenkræmmerforeningen 1880-1893 i København", udgift 1893 p308:
1714. 23. Juli. Sass, Christian Friederich, født i Rostock, blev 1730 Laugsbud, fik Afsked 6. Mai 1745 formedelst Alderdom og Skrøbelighed, men béholdt til Subsistence den aarlige Løn 50 Rdl.
Det fremgår af uddrag af skifte (københavns arkiv), at der alene var Datteren Anne Cathrine Sass, gift med købmand Jens Esmarch, med 2 børn Mathias og Kathrine E., 10 og 11 år (formynder: Farbroderen Christian Esmarch), som var arveberettiget. Konen Christine Rich, er anført som tidligere afdød.
Boet er opgjort således:
Isenkræmmerboe 95Rdr, Formue 246 Rdr, Gæld (madame sal. Jens Esmarch 2. kone) fordrer 14 Rdr) 187 Rdr. Restbeholdning 60 Rdr. henlægges til Stadens Kasse, da arvingerne har fragået arv og gæld.
Fra bogen ”Ildebrands-, Levneds- og Forfølgelseshistorie” af Carl Frederich Reiser (født 1718) udgivet 1768 og på ny 1890 med supplement af arkivar Dr. O. Nielsen, som bla. Beskriver den store ildebrand i 1728, er der fundet følgende historie om Crhistian Friederich Sass, som er min 6 x tipoldefader:
”Nu maa jeg skrive om en gandske anden historie og begivenhed som skeete og begav sig ongefær Eet Aar før vores Kiøbenhavnske store og meget bedrøvede Ildebrand nemmlig 1727. Der var Een kiøbmand ved Navn Sass .
Een Isenkræmmer og fornnemme Borgere i Residens Staden Kiøbenhavn, ellers en Meeklenborger og Rostocker af Fødsel; Denne redelige og smukke Mann, begik imod sin Villie, mens dog af en meget stoer Uforsigtighed og Ubetænksomhed en meget stor Feyl og Forseelse, nemmlig: Det var i de Dage tilladt og ikke just saa stærk som nu til Dags forbøden at have temmelige store quantitæter af skyde-Krutt i deres Huuse og Boeder, nu havde benævnte Kiøbmand for Forsigtighed skyld dette Krutt staaende under Een Trappe Som var paneelet og Dør med hengelaas forre, og til denne og Laas havde ingen anden Nøglen dertil uden han selv, og bar hand alletiid Nøglen dertil i sin Lomme; altsaa var det gandske Umueligen at nogen af hans Folk, og ey nogen fremmed eller nogen bekiendt maatte, eller kunde komme dertil uden hand gansdske allene; Det var en forunderlig brug og maneer af ham, at nysle meget sildig paa Natten i alle kroger og stæder i hans Huus ommkring naar alle Huus-Folk som beboede hans Huus, saa og hans egen Folk baade Svenne og Drænge Sove og Vare i Deres Sænge; Een Aften som ey alleniste blev ham til en ret Ulükkelig Aften men endogsaa de andere Mennisker som beboede det øvrige af hans Huus, saa og hans egen Folk som tiente hos hannem ligeledes hans næste paarørende Naboer, alle disse Uskyldige Mennisker sammtligen, forvolte hand en over allemaade bedrøved, skæksom og gruelige Aften; nemmelig: Hans Huus var og laa imellem begge Helliggeist-Stræder, og var et Hiørnehuus.
Hand fik en meget forunderlig og skadelig Indfald Een aften sildig, at vilde gaae ind i dette kammer under Trappen, hvor disse meget farlige og fyrgterlige Varer laa, og Gud den Allerhøyeste! Og saa hand selv, veed det best, af hvad Aarsag hand vilde vove sig at gaa ind i saadant meget farlig sted og Kammer ved Aften eller Natte-Tider hvor han nu slet ikke havde noget at bestille, det være sig da en gandske anden Sag om det havde været ved Lyst-Dag; Det er jo en stor Sandhed at alle fine herrer Colleger de andre Kræmmere og Kiøbmænd overalt i Staden solgte aldrig det ringeste af deslige Ting ved Lys eller om Aftenen, om det og havde været deres egen Broder, og det just for dens overmaade farlighed skyld, man behøver kun at tænke lidet tilbage, hvad for faa Aar paa en Skiærtorsdag-Aften skeete da Krutt-Taarned ved lyst Dag opsprang i Luften og adskillige Mennisker som ellers kunde havde levet meget længere, maatte i største Hast omkomme og Døe der De saadant allermindst tænkte ;
Mann kan aldrig troe, eller tænke at denne goede Mand kan have været ved sin rette sunde Fornuft og Forstand, foruden nogen ringeste Aarsag eller Nød ved sildigste Aften At gaae ind med aabenbar brendede Lys, som nogle vilde sige eller ensskiønt det var i en Haandlygte i saadant forskrekkeligt kammer under en Trappe som er i en Forstue, hvor der alletiider er trækvind, det være sig nu Vinter eller Sommer, kann aldrig skee, eller passere af en fornufftig Mand; Vild hand da endelig og absolut have gaaet ind i ost benævnte kammer, i Meening at der maaske kunde af Folk i Huuset i forbigaaning igiennel Forstuen kunde have snægen sig en liden gnist igiennem ridserne af pulverkammerets-Dør for eksempel saa burdte som fornufftige Folk giør, været saa forsigtig, at have gaaet ind i Mørke, reent foruden alt Lys eller nogen slags brændende Materier, mens Ney: Dette skeete nu slet ikke, disværre;
Nu, hvad der skeete da? Det faare Vii nu snar at vide; Det varede knap et par Minuter, saa komme der gnister af hans brændende Lys, som der stoed tæt ved ham nogle smaa tønder fulde med Krutt, det gik ann, og i det samme Øyeblik slog det alle Trapper fra Forstuen af, og lige op til Taget reent i stykker med en forskrækkelig knalden knage og buldren, det slog og splittede ad alle Meübler som stoede i stuerne, alle Skillerumme og Sidevæke i hele Huuset, Den næste Naboe paa den ene Side som hans Forstue var, dennes Naboe havde just fremmede hos sig som spiiste hos hannem, hielp Himmel hvad der skeete: den gang de nu sad allerbest og fornøyede sig, See, da falt den heele Væk, eller Skillerum fra naboens Sasses Huus; og slog boeret med Maden og alt vad der fandtes paa samme blev knuset og rent i stykker slaget, og havde ikke disse goede Mennisker paa det allerhastigske retirered og taget flugten, da havde de alle sammen bleven knuuset af Væken og tømmeret som sat i Muurtavlene; De tænkte alle at det var et hefftig Jordskiælv som var hastigst opkommen, indtil man fik den rette Aarsag endelig at viide hvoraf saadant var kommen;
I Isenkræmmerboeden bleve mange Isenkræmmer-Varer fordervet, ja i de øverste Værelser og paa qvist-kammeret, bleve altsammen om det kun var en Spinderok, saa blev det alt sammen reent i stykkerslaget;
Den arme Isenkræmmer-Svend var i stor Angst alle Trapper vare reent nedfaldet og i stykkerslaget, her var nu goed Raad dyre, endeligen fandt han dog paa et Raad, hand laa paa en af de øverste kammere som var til Gaden, hand fandt en strikke, eller et stærk Tov paa Loffted, samme bandt hand saa fast som han formaaede i Vindueskarmen og loed sig derpaa langsom og paa det forsigtigste han kunde, glide ned til Gaden, og følgelig blev hand paa denne Maade frelst;
Alle Huuse som stoede ved den sa kaldede Tugthuus-Porten, det er for Sogne-Præsten Høyædle og Høylærde hr. Pastor Vogelii Residentze og lige hen ved Enden forbi Uhlenfeldts-Plads stode mange maadelige Huuse af størrelse, og derved engang som var oventil med Eet Gevølst, vøllved og tillukket, ongefer lignelsseviis som nu til Dags Een af Residentz-Stadens-Porte, bleve kaldede: Tugt-Huusportens-Huuse; Disse blive alle af Kruttets-forskrekkelige Magt grumme ruinerede, alle Tagene afdekkede, alle Vindeuesruder sprang i mange stykker og saa overmaade ruinered ud, ligesom for eksempel, for faa Aar siden med Nyboers-Huuse skete. Det var forunderlig at Isenkræmmeren ikke blev slaget reent ihiæl og reent knuuset, mens hans Lykke var at han stoed ved siderne af krutttønderne, og kruttet slaaer gemeenlig i høyden og alt hvad som det finder over sig: Imedens blev oftbenævnte Mand dog overmaade jammerligen og græsseligen beskadiget, saa vell i Ansigtet og paa hans heele Legemed og kroppen saa at ingen Mennisker uden allerstørste Medlidenhed kunde beskue og betragte hannem;
Han blev da halv-Død og i allerstørste Smerte og Piine bragt hen paa Uhlfeldts-Plads hos en berømmt Mand og Stads-Chirurgus i de Tiider, ved navn Herr Neander, som endeligen med Tiiden curerede hannem, og levede siden endnu adskillige Aar derefter; Det er ey at abeskrive hvilken forskrekkelig tumult og allarm denne begivenhed andrettede og foraarsagede i denn Residensz-Stad, det var rett en efpeffe, og en bedrøvelig forspill og For-Tragöedie, eler Sørgespill, for den Tiid endnu om Et Aar forrestaaende store Ildebrand i Kiöbenhavn 1728 som af ingen Mennisker i det heele og gandske Dannemarckes Rige er beskrevet uden af mig gandske alene, saa, at ifald jeg ey havde gjort mig denne store Umage, og været bekymmret og ret indprentet i mine Landsmænd Ildebrands-historien, for at bekomme stor Afskye og Væmmelsse for at omgaaes skiødesløs og Uforsigteligen med Ild og Lys, Saa havde saadant kommet reent endnu herhersket i glæmmebogen, og samme Uforsigtighed ligesom fordum Tiider: Stoere, Dyrebare, og ædel-Sindede Mennisker af mine Danske Landsmænd, er taknemmelig derfore, og bær alt høyagtelse for mig at jeg som en gammel Mand nu hen imod 68 Aar gammel kann endnu erindre mig saa accurat hvad mine egne Øyne har seet og mine Forældre mig har fortalt; Saa endes altsaa og af mig Isenkræmmerens historie, og alt vad som jeg veed."
Sass erklærer sig derefter fallit og der indledtes bobehandling ved Københavns byting - Se ca 800 sider skiftebehandling begyndende juni 1727 på
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/16/964325/21398179
Herr Neander angiver i sit krav til boet, at Sass om natten mellem den 15. og 16. januar blev bragt til hans hus jammerligt forbrændt på grund branden i Sass's hus. Han forlanger 60 Rigsdaler for behandling og medikamenter for hans curering.
d: 10. maj 1759 80 år gammel. Altså f. ca. 1659. Begravet fra Sankt Petri Tyske Kirke se:https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23679242#627933,94670071
