Esmarch i Kbh i begyndelsen af 1700-tallet

Udover kirkebøger, er borgerskabsprotokoller og skattemand­talslister gode kilder, til at finde mulige forfædre.

I begyndelsen af 1700 tallet finder vi Søren eller Sofren Jensen Esmarch, Mads Esmarch og Jens Jensen Esmarch i de Københavns borgerskabsprotokoller og skattemandtalslister.

Søren Jensen Esmarch fra Jylland fik borgerskab som skipper i staden den 15. juni 1712.

En Mads Esmok fra Ebeltoft i Jylland fik borgerskab som thehandler i staden den 18.maj 1715. Esmok er formentlig en fejlskrivning, da dette navn ikke senere er set i hverken København eller andre steder i Danmark. Men vi ved, at der efter dette tidspunkt i København er en thehandler ved navn Mads Esmarch, som første gang optræder i de københavnske kirkebøger i 1714. Mads Esmarch er min 6x Tipoldefader.

Jens Jensen Esmarch fra Esmark i Jylland fik borgerskab som skipper i staden den 12. april 1717. Vi skal vende tilbage til de 3 herrer senere.

Det har ikke været muligt spore de tre herres ophav, men alt tyder på, at faderen til alle tre må have heddet Jens, jf. patronymet Jensen. Endvidere navngiver både Søren og Mads, som vi skal vende tilbage til, begge deres første søn Jens, hvilket er i overensstemmelse med datidens navnetraditioner, hvorefter første søn blev opkaldt efter farfaderen.

På grund af manglende information, kan det ikke fastslås om faderen Jens er en og samme person eller om der kan være tale om flere Jens’er. Henset til den ringe udbredelse af Esmarch-slægterne i begyndelsen af 1700-tallet, er det overvejende sandsynligt, at der er tale om meget nærtstående familie og måske brødre, halvbrødre eller fætre. Vi ved, at Søren og Mads må have haft tætte familiære relationer, idet de optræder som faddere til hinandens børn.

Vi kan også se, at de af borgerskabsprotokollen at alle 3 kommer fra Jylland. Men om den af Jens Jensen Esmarch angivne by Esmark er identisk med den lille dorf på Anglen, jf. afsnit 1. ovenfor, eller om der er tale om Egsmark eller Jetsmark vides ikke.  

Nørre- eller sønderjysk ophav.

Ligesom jeg, har andre slægtsforskere i eftersøgningen efter aner hidtil haft blikket rette mod den Sydslesvigske slægt.  Således skriver arkitekt Otto Valentiner om ”Slægtens Esmarchs Københavnske linjes Forhold til den slesviske Præsteslægt Esmarch”, at den københavnske linje utvivlsomt er udgået fra den slesviske præsteslægt, men at forbindelsen ikke fremgår af foreliggende slægtstavlesamlinger.

Efterhånden som jeg er kommet tilbage i slægten er jeg blevet i tvivl om der er en forbindelse til slesvigslægten.  Antages det, at Søren, Mads og Jens er født mellem 1675 og 1690 må faderen være født omkr. 1650.

Med dette udgangspunkt er det vanskeligt at se sammenhængen til den slesviske slægt, som er ganske velbeskrevet. Der er få personer, der er født omkring 1650, som der ikke er nogen efterretninger om.  Selvom det ikke kan udelukkes, at der kan være flere børn og efterkommere, end dokumenteret i Ernst Esmarchs publikationer, der er nævnt i korofonen, og i O. H. Møllers slægtstavler, er det slående, at ingen – med de digitale muligheder, der er i dag –  har fundet nogle spor fra de københavnske linjer, der peger i retning af den slesviske slægt. Det kan skyldes, at der ikke er en sådan forbindelse, og at navnet Esmarch kan udspringe andre steder fra.    

En sådan antagelse støttes for det første af, at navne som Mads, Søren eller Jens adskiller sig fra de navne vi støder på i slægten fra Slesvig og Holstein. Det tætteste vi har er Matz og Jeß. I den Københavnske linje anvendes derimod typiske danske navne, der var udbredt i nørrejylland. For det andet anvender slægten fra Slesvig og Holstein ikke patronymer, men de fører alene slægtsnavnet Esmarch

Andre slægtsforskere, der er også nået frem til at nogen kan have sin oprindelse fra Egsmark ved Ebeltoft. Således har Oluf eller Ole Jespersen Esmarch (1720-1793), som var møller på Ørnbjerg ved Dråby, har taget navn efter oprindelsen i Egsmark ved Ebeltoft.

Niels Hedin i sin bog fra 1918 om Slægten Berg:

”Man har ikke Lov til at antage, at de djurslandske Esmarcher, der florerede i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, har noget med de endnu ældre slesvig-holstenske Esmarcher, over hvilke der foreligger en Del Litteratur, at gøre. Hvem der er Jens O. Esmarchs Fader ses ikke i de jydske Kirkebøger, der er saaledes ikke funden nogen Ole Esmarch, der kan være hans Fader.

Den Tanke, at Jens Olesen Esmarch skulde være bondefødt i Egsmark i Draaby Sogn og have taget Navnet derfra, ligger egentlig snublende nær.*)

*) Jens Olesen Esmarch er uden al Tvivl identisk med det Ole Jespersøns Barn af Egsmark, der Feria Advent (den 1. December) 1720 i Draaby Kirke fik Navnet Jens. Aarstallet stemmer med, at Jens Olesen Esmarch døde 1793, 74 Aar gammel.”

Efter datidens borgerlige navnedannelse tog handelsmænd, embedsmænd og studerende fra omkring 1700 fast familienavn efter den landsby, de kom fra, og ofte i en tysk eller latiniseret form. Således kunne Egsmark eller som den omtales i Christians V’s matrikel Egsmarch, Jismarch eller Egsmarck, blive til Esmarch, da Søren, Mads og Jens drager til København i begyndelsen af det 17. århundrede.              

Allerede i 1643 støder vi på en Peder Jensen Egsmark i Helgenæs, hvor han ifølge kirkebogen er far til 3 børn; Dorthe døbt 14/9 1645, Sofren født 25/10 1646 og Dorete døbt den 16 juli 1648.

Der har ikke kunnet bevises nogen sammenhæng mellem Sofren Jensen Egsmark fra Helgenæs, og den skipper Sofren eller Søren Jensen Esmarch, der tager borgerskab i København i 1712. 

Navneligheden er slående, men det er ikke tilstrækkeligt til at fastslå et slægtsskab.

Men når man så støder på, at skipperen Søfren Jensen Esmarch underskriver sig med noget, der ligner det tyske ß (Eszett), i Esmarck, bliver giver det alligevel anledning til en overvejelse om tilhørsforholdet til det tyske.

Skrivemåden kan imidlertid hænge sammen med, at kongehuset og administrationen i vid omfang var tysksproget, og skal måske ikke tillægges nogen særlig betydning.

Så man kan ikke afvise hverken den ene eller den anden teori. Personligt hælder jeg dog mest til at der er flere slægter og at min egen slægt ikke har noget med den slesviske slægt at gøre.

Der kommer flere Esmarcher til Københavnsområdet.

Jens Jensen Esmarch

I Københavns Huse og Indvaanere efter branden I 1728 er nævnt en arbejdsmand Jens Jensen Esmarch i Købmagergade 73. Det er formentlig den samme Jens Jensen Esmarch fra Købmagergade 43, som afgår ved døden den 1. august 1745, og som var gift med Sidse Christensdatter.  Af hendes testamente som findes i Danske Kancelli (nr. SR 181 20/2 1755) fremgår, at hendes afdødes mand brændevinshandler Jens Jensen Esmarchs slægtning Maren Pedersdatter Esmarch skal arve hende. Maren bliver gift med en Niels Svendsen, med hvem hun avler to børn Anders i 1757 og Svend i 1769.

Jens Jensen Esmarch optræder på laugslisten over brændevinsbrændere i 1742, men der står ikke nogen optagelsesdato.

Det er ikke nogen indikationer på, at der er nogle børn i ægteskabet.

Rasmus Nielsen Esmarch

Der er et skifte fra Aalborg over skipper fra København Rasmus Esmarch, der er afgået ved døden den 23/11 1732. Der er ikke angivet nogle arvinger.  Det er uden tvivl den samme Rasmus Nielsen Esmarch, der er optaget i skipperlauget i København den 19. marts 1720. Det fremgår af protokollen, at han er død i Ålborg i oktober eller november 1732. Vi ved ikke om Rasmus havde nogle børn, men senere dukker der en Hans Rasmussen Esmarch op i København.

Hans Rasmussen Esmarch

I 1750 bliver en skibsmand Hans Rasmussen Esmarch gift med Anne Sophie Christensdatter Lund. De får 5 børn: Maria Catrine døbt 15/11 1752 i Nikolaj Kirke, Christen døbt 9/12 1753 i Nikolaj Kirke, Rasmus døbt 23/5 1755 i Nikolaj Kirke, Anne Lisbeth døbt 19/7 1757 i Trinitatis Kirke og Christen døbt 21/5 1761 i Trinitatis.

En Hans Esmarch på 56 år afgår ved døden i Christianshavns Fængsel den 7. oktober 1785. Det kan meget vel være skibsmanden, som så må have været 21 år, da han blev gift. 

Sønnen Rasmus Hansen Esmarch er kleinsmed ved Tøjhuset og bliver gift med Marie Jensdatter. De får 3 børn: Anne Sophie døbt i Garnisions kirke den 20/11 1778, Sophia Frederika døbt 7/10 1781 i Kgs. Lyngby og Cathrine Esmarch døbt den 3/12 1786 i Holmens Kirke. Ved folketællingen i 1787 bor familien i Borgergade 148, og Rasmus er da Konstabel i Søetaten.

Jens Nielsen Esmarch

En anden arbejdsmand – Jens Nielsen Esmarch – er også at finde i oversigten over Københavns Huse og Indvaanere efter branden 1728. Det er slående er der er to personer, der hedder Nielsen Esmarch på samme tidspunkt i København. Men vi kan ikke vide om de er brødre.

Lars Larsen Esmarch

I 1724 finde vi en soldat i Asminderød nord for København. Han optræder under flere navne Lars og Laurs som fornavn og Esmarch og Jesmark som efternavn.  Som mellemnavn bærer han patronymet Larsen. Han bliver gift med Cathrine Eriksdatter i 1724 i Asminderød. De avler 2 børn Karen f 1725 og Andreas i 1726.  Andreas bor efter folketællingen i 1787 i Pilestræde i København med konen Anna Jensdatter og en sønnedatter på 11 år der hedder Dorothea Esmarch.

Lars Larsen Esmarch er i 1724 soldat, 1726 Marketender. I 1732 køber han en grund til Marketenderi. I følge jordebogen fra 1736 har huset 10 fag. Lars Larsen Esmarch afgår ved døden i 1741 [tjek lige ref] De i dette afsnit 1.2. nævnte Esmarch’er synes ikke umiddelbart at have nogen sammenhæng de tidligere nævnte ”Jensen Esmarch” og jeg vil ikke beskæftige disse grene af Esamrch-slægterne, som også helt er forbigået af både O.H. Møller, Otto Valentiner og Ernst Esmarch. Dette kan skyldes, at de ikke har fundet, at der var sammenhæng til den slesviske slægt. Der kan være tale om, at forskellige personer, der ikke er i familie, har taget navnet Esmarch til slægtsnavn.