Færgemand på Jægerspris færgegård Søren Jensen Esmarchs desperate brev til kongehuset i 1729.
Søren Jensen Esmarch (ca. 1685 – 1750), som med stor sandsynlighed var bror til min 6x tipoldefar Mads Esmarch, altså min oldeonkel i 6. led, var i flåden ca. 1708-15 i tilknytning til den store nordiske krig 1700-1720, først som løjnant og siden som kaptajnløjtnant. Derefter var han i 13 af 14 år i Prins Carls tjeneste som skipper og han blev 1728 blev færgemand på overfarten mellem Jægerspris Slot og Oppe Sundby ved Frederikssund. Færgestedet hørte under Jægerspris Slot som Prins Carl havde fået overdraget i 1701. Søren havde hustru og 4 børn i 1729, og det skulle vise sig, at det var en meget ringe tjeneste der var blevet givet ham, som han ikke mente at kunne leve af. Han havde håbet på et bedre brød efter at have tjent kongehuset i 21 år. Han skrev derfor i november måned 1729 (efter 1 ½ år som færgemand) til kronprins Christians (senere Christian VI) kammerjunker von Gram, bilagt et memoire til kronprinsen, for at få et bedre brød at leve af og for at få bedret sine vilkår som færgemand. Prins Christian havde fået overdraget Jægerspris Slot, og dermed færgestedet, efter Prins Carl, som døde i i sommeren 1729. Det så ud som om, at det hjalp, idet Søren blev tolder i Aarhus i 1731
Brevet er meget bevægende, skrevet i en yderst underdanig stil (som var skik og brug) og sproget og stavemåden er, som datiden var. Jeg har transskriberet efter bedste evne. Da det jo fortæller om en slægtning som dengang følte sig i stor nød, da bestallingen ikke hang økonomisk sammen. Brevet og det medfølgende memorier til kronprinsen lyder således i sin helhed:
”Højædle og Velbaarne Herrer Sg. Cammer Jonker von Gram
Deris Velbaarenheds Høj-beærede Messiver af 29de octbr. og 16de Nobr., saa Vel og Deris Kongl. Højhed Cron Printzens allernaadigste bestalling, Confirmation og Indstruxtion færgestæden angaaende, hvorforre takker allerunderdanigst, bevarelsens saalænge udeblivelse beder ieg om Pardon, mit tillige Haandgribelig arbejde, Paa og Indstruxtiones temmelige Skarphed, har fraholdt mig det, ellers hafde ded Længe siden, efter min allerunderdanigste pligt Værit besvaret, Her ved følger nu min allerunderdanigste memoriel til D. K. H. Cron Printzen udbedende deris Velbaarenhed dend paa beste maader Vilde see Recomanderit, ieg er ifulde og fast haab, at Nyde et andet Støke brød, Naar kun deris Velbaarenhed, ville behage at talle et gaat ord for mig, saa ieg kunde Nyde nogit gaat for min Een og tuve ords [21 års] Idelige Travalie og Møje ellers seer ded kun slet ud for mig, og Ringe familie om at vinde det Bierre Brød, her ved dette Stæd har ieg ikkun haft Slet løkke, ieg har udstaaet Storre fataliteter :/: som gaat folk Nok er bevidst, desaarsage er ieg geraaden i stor Debet, saa alt hvad ieg eyer, og har lid megit ont forre i Verden skal Neppe slaae til, Naar Hver som billig og Ræt er skal hafve sit :/: først med staar Siugdom, som har holdet mig, Hustrue, børn og folk, over 1½den aar, 2det Byhi?ns [Københavns] u-løkelige Ildebrand som færgestæden Megit har svæket i Transportens drift , Hvorved vi skulle hafve brødit, 3de dend skarppe og strenge ejss-Vindter færgesteden blev ganske Slijfed [sløjfet], igiem i for=aarit maatte bringe i stand, efter lod 23 uggers ingen fortieniste, og maatte dog holde ligge [lige] mange folk, nu i sommer da det Høj=af Gud velsignede kongl. Herskab bortreyste Herfra [prins Carls død], griber siugdom Huusit om igien, saa ieg, Contieirerlig har maatted Holde dobbelt folk, aarsag maae ieg Vel værre bekømmerfuld, og snart falde i mis=Haab, der som ieg ike var saa Vit :/: Gud Verre ærit :/: kommer i min Christendom, der mig andeles lærrer, anden u=roelighed er ike hoes mig, ded skal Gud Værre mit Vidne, Vilde ønske, at deris Velbaarenhed, RætVidste mit Lefnit og besværlighed, da Vilde ieg ikke tville de io skulle, fatte andre tanker ind som de nu har, I øfrigt Recomanderer ieg mig deris Velbaarenheds godhed, og udbeder een gonstige Patron, forsikrende at Lefve [leve] saa Ved Guds bejstand, i Hvis ieg er eller maatte blifve betroed, Deris Velbaarenhed altid skal finde ærlige troe og Redelighed, i Hvilken yderlefver forblifver
Højædle og Velbaarne
Hr. Cammer Jonkers
allerydmigste
tiener
Søren Esmark”
Jægerspriis=færgegaard ds. 22. Nobr. 1729
Stormægtigste allernaadigste
arve Cron Printz
Ieg Takker allerunderdanigst Deris Kongl. Højhed, min allernaadigste Herre, for det allernaadigste forundte og tillagde Brød, Som mig af deris Kongl. Højheds Højhellige Hr. farbroder Printz Carel var gifvet. Men som Samme mit lefve Brød, er temmelig Knap og Ringe for mig, som skal holde en Stoer Huusholdning :/: allerhelst naar det allernaadigst Behager D:K:H: paa Jægerspriis at Residere :/:som baade min SognePræst, Saa vel som Slotsforvalter og andre got Folk er Bevidst. Saa indflyer ieg allerunderdanigst til min allernaadigste Herre, begierendis at D:K:H. at sær….? Clemence, min gagie lidt Vilde formere, paa hvad maade min allernaadigste Herre det Behanger, Saa ieg Kunde Subsistere [eksistere] :/: I 7 aars tid Har ieg Staaet i Hans Majts D:K:H: Sr. faders Tieniste, først som Leutnant, og Sidst som Capitain Leutnt til Søes, Siden i 13ten af 14 aar Har værit udi tieniste Hoes Herre Printz Carel, og maar nu deforre efter Som aldren og Svaghed tiltræder Vel Være træt og mødig af Slid og Arbejde, Som følger ved dette mit Brød, om ieg ellers skal Kunde føde Hustru og Børn, Saa ieg vel ønskede at Hafve et Roligere Brød af Lefve af :/: Hvorforre ieg i allerunderdanigste ydmighed, indbeder og forhaaber, min allernaadigste Herre haver mig Erindret, Naar noget ved toldvæsenet her eller der maattte blive Vacant, det at Nyde og imidlertid dette mig af D:K:H: allernaadigste forundte Børd saa lenge matte Lefve, Nedfalder allerunderdanigst for D:K:H: føder, og anholder Hans min allernaadigste Herre, om Nogle poster, som Hvis de allernaadigst maatte forskafis mig, mit Ringe Brød Mærkelig Kunde forbedre
¨/¨
1 – at ingen anden maatte tilladis mad Baade, til eller fra Horrens Hæret, at ofversætte nogen folk, fæe, Koren=Varer, eller deslige, fra Sælsøe Brygge og til Uglerups færge, under Varens og Baadernes Confiscation, Hvilket en Gang, af Højloflig ihukomelse Kong Christians 5te de dato 2 octobr An 1671 Ved et dette Stæd meddeltte Bref er forbundeit, som sees af Hosfølgende Copie, Hvilket ieg allerunderdanigst ombeder maatte blive Confirmeret, uden Nogen Betaling, Helst som ieg maar frj [fri] Transportere, Hans Majts Krigsfolk i Comando sager, som sees af Hosfølgende videmeret [bevidnet] Copie .~.
2 – Udbedis allernaadigste indstruxtions 5te post, maatte Skiærpe :/: ifald Nogen Broe=Huus her paa Godset eftterdags maatte antræfis, og overbevises :/: med straf til de fattige ¨/¨
3 – Naar D:K:H: Her allernaadigst behager at ankomme, eller bortreyse med sin Svitte [følge], mig da 10 Mand Godsetz indbygere som best Kunde Værre bequem til Transportens brug, maatte af Stædets forvalter uden betaling ordineres Helstsom det er megit Vanskeligt, at faae folk til Slig brug, og allerheldst udj høstens tider. ¨/¨
4 – Anholdis og saa allerunderdanigst om at Nyde aarlig forring til et par Kiør og Nogle støker Faar, eftterdi dend liden del Høe, som paa dend grund Kand avles, som mig allernaadigst er forundt Stræker Næppe til for 2de Hæste, som jeg Nødvendig maae holde, Halm forring har ieg saa gaat inttet. ¨/¨
5 – Naar Nogen fri, eftter Indstruxens formelding skal Transportteris, at Vedkommende da maatte tilholdis, at meddelle dem en Sedel til Bevis som Leveris i færgehuuset færgemanden Efttersiun (?) at hand sig ey skal forg??be i færgeløhnens fordring eller oppebørelse ¨/¨
I det øfrige Recomanderis mig allerunderdanigst i D:K:H: min allernaadigste Herres Naade og Godhed, forsikrendis allerunderdanigst, ieg Ved Guds Naadis bystand, skal Stræbe saa at slike og forholde mig, i dend allernaadigste anfortrode Station, at ieg ike skal ansees eller agtis, Deris Kongl Høyheds Naade U-Værdig i hvilken underdagnighed forblifver ieg til døden¨/¨
Deris Kongl Højheds
min allernaadigste Herres
allerunderdanigste
arve Undersaat
og
Tiener
Søfren Esmark
Jægerspriis færgegaard dj 22 Nobr Ao1729 :/:
Seneste kommentarer