Skæbnefællesskab i ulykke og fallit

Et skæbnefællesskab i ulykke og fallit blandt mine 6 gange tipoldefædre Mads Esmarch og Christian Freiderich Sass.

Jeg har tidligere berettet om at thehandler i København Mads Esmarchs ulykke. Den 19. oktober 1728 købte han på auktion en ejendom på Gråbrødre Torv, der gik til i den store brand i København, som udbrød dagen efter, den 20. oktober 1728. Mads gik fallit da han blev dømt til at betale for ejendommen, selv om han aldrig overtog den.

Året før i 1727 gik det endnu værre for Isenkræmmer Christian Friederich Sass, som senere skulle blive min 6 gange tipoldefader, idet hans eneste datter Anne Chatrine i 1735 blev gift med Mads’s første søn Jens (min 5xtip). Sass’s isenkræmmerforretning lå på hjørnet af Store og Lille Helliggeiststræde – ikke langt fra Mads’s thehandel. Christian Friederich og Mads må have været venner, idet Christian Friederich var fadder til Mads’s 6. barn Anne Malene som blev født i 1722.

Om aftenen den 15. januar 1727 var Christian Friederich Sass så uforsigtig at gå ind i et rum under trappen med et levende lys i hånden. I rummet blev nemlig opbevaret nogle små tønder med skyde-krudt. En gnist faldt ned i en tønde og BOOM. Huset, indbo og mange isenkræmmervarer blev raseret, skillevægge væltet, ruder knus og trappen helt til 2. sal fald sammen, så Isenkræmmersvenden måtte redde sig ved fire sig ned med et reb, der var gjort fast til vindueskarmen. Også skillevæggen til naboen væltede. De havde gæstebud og sad og spiste middag. De nåede dog ud af stuen inden væggen væltede over bordet med al maden.

Christian Friederich Sass blev slemt tilredt ved eksplosionen og han blev halvdød og i største smerte bragt til Gråbrødre Torv, hvor stads kirurg Nelander med tiden fik Sass lappet sammen. Christian Friederich Sass gik fallit da han ikke kunne betale sine regninger. Boet var i længere tid forsejlet og Christian Friederich Sass blev forhindret i at sælge af varerne, som senere blev afhændet på auktion. Den frygtelige historie om eksplosionen er at læse i bogen ”Ildebrands-, Levneds- og Forfølgelseshistorie” af Carl Frederich Reiser, der skrev den i 1787.

Christian Friederich Sass kom fra Rostok og levede indtil 1759. Han tog borgerskab i København i 1714 og blev efter fallitten i 1730 laugsbud ved Urte-, Isenkræmmer- og Sukkerbagerlauget, hvor han fik sin afsked den 6. maj 1745 på grund af alderdom og skrøbelighed. Han beholdt til subsistence den årlige løn på 50 Rdl.

Det tog i øvrigt flere år at behandle fallitboet ved Københavns Byting, og bobehandlingen fylder mere end 800 håndskrevne sider. Derfor er Sass’ fallitbo også selvstændigt indscannet af Rigsarkivet. Man kan bl.a. se, at Nelander krævede 60 Rigsdaler af boet for behandling af og medikamenter til Christian Frederich Sass.

Nogle generationer senere dukker navnet Christian Frederik op igen, idet sognepræsten i Sdr. Lem Hans Haagen Esmarch (min 2 x tipoldefader) formentlig opkalder sin første søn efter tipoldefaderen Christian Friederich Sass.

Hans Haagens egen fader grosserer Jens Esmarch, var nok ikke værd at opkalde sin søn efter, idet han havde kastet skam over familien ved at få en fængselsdom for at udstede en falsk vekselobligation. Jens’s far Matthias var blevet umyndiggjort (havde giftet sig under stand) ligesom han ikke evnede at gennemføre sin uddannelse. Matthias’s far Jens Esmarch var imidlertid en succesfuld købmand i Købehavn. Han var gift med Anna Chatrine Sass, der døde i barselsseng, da hun fødte sønnen Christian Frederik Esmarch, der kun blev få uger, og som var opkaldt efter morfaderen. De kan også være mindet om denne grnadnevø, der har givet navn til Hans Haagens første søn.