Allerede som ungt menneske fik han af biskop Iver Munck fæstet på Meldammen, idet biskoppen erklærede, at han ikke ville fæste engen til nogen anden, om han end kunne få det dobbelte for den, "fordi Bagge og hans forældre havde gjort Stiftet god Skjel". Bagge Jensen skal have været søn af Jens ... og Anne "Bagges", gift 2. gang med Aage, og 3. gang med Peder Nielsen. Sidstnævnte havde ejet Semgård i Sem sogn, som han overdrog biskop Iver Munk mod at få halvdelen af nogle enge ved Ribe, kaldet meldammen, i fæste uden afgift; Anne Bagges havde tillige en eng i fæste af kapitlet (1509) og en anden af arkediakonatet (ærkedegneembedet). Også dette tyder på at hun eller hendes mand var af en anseelig herkomst her på stedet, da det i almindelighed var efterkommere af de oprindelige givere, som havde sådanne, kirken tilhørende ejendomme i fæste. - Bagge-slægten kendes i Ribe fra slutningen af 1200-tallet, men uden kendte slægtssammenhænge. Dette er ifølge Hallings bog om sine forfædre, hvor der omtales meget mere om slægten Bagge i middelalderen og også om Bagge Jensen. Bagge Jensen havde i første ægteskab med Margrethe ... børnene Jannick (der blev dræbt 1566 af Hans Tausens søn). Johanne og Peder. Og i andet ægteskab børnene Jens, Karine, Marine, Sidsel, Gunder og Maren. I 1544 forekommer han blandt byens 21 mænd. Fra 1557 ses han som rådmand og var tillige i mange år en af forstanderne ved hospitalet. han blev en rig mand. Medens hans skatteansættelse i 1549 var 7 mk. var den i 1559 steget til 10 mk. og i 1569 til 18 mk. Han var første gang gift med en stifdatter af borgmester Niels Krabbe, derefter (fra ca 1545) med Cecilie Pedersdatter. hun var datter af Peder Ibsen og stifdatter af borgmester Jørgen Juel, og boede på Nederdammens sydside. Bagge Jensen døde den 23 oktober 1578. Hans anden hustru (Cecilie Pedersdatter) døde den 3. april året efter. Af hans første ægteskab kendes 2 børn, Jannik og Johanne. Med sin anden kone havde han efter ligstenen over dem 2 sønner og 6 døtre. 2