Fra Københavns Brandforsikring 1931-1911:
"JACOB ROHDE, født d. 5. April 1712 1) i Jylland, tog Borgerskab som Vintapper i Kjøbenhavn d. 23. April 1739 og som Groshandler
d. 2. December s. A.2). Det er ikke usandsynligt, at han er en Søn af den
Købmand Christian Laursen Rohde, der d. 7. Oktober 1711 viedes til Marie
Jacobsdatter i Hjemmet i Kjøbenhavn3), saa meget mere som han i en
Gravskrift anføres med Mellemnavnet Christian (Christiansen). Jacob Rohde var Revisor i Kjøbenhavns Brandforsikring fra d. 14. Oktober 1749 indtil d. 21. Marts 1751, da lian valgtes til Direktør i C. Klogs Sted4) og
fungerede som saadan til sin Død. Han ægtede d. 27. Oktober 1741
Laurentia Georgiola Ursin, døbt d. 1. Januar 1722 i N akskov, livor
hendes Fader Georg Jørgen Ursin, en bekendt Lingvist og tidligere dansk
Præst i London, var Sognepræst. Hendes Moder hed Sophie Eisenberg.
J. Rohde, som i Aarene 1743— 44 havde været Rodemester i Klædebo
Kvarter, optoges d. 22. Oktober 1755 blandt Stadens 32 Mænd5). Hans
Forretning og Bolig var i Klædeboderne paa Hjørnet af Kirkegaarden og
Nørregade, Dyrkøb kaldet6), og herfra førtes hans Lig d. 14. April 1760
til hans murede Begravelse i Frue Kirke7). To Portrætter af Søren Abildgaard viser os Mand og Hustru i Samtidens rigt udstafiferede Dragter; en
nøgen Merkur med en stor Pengepose paa Mandens Billede antyder, at
han var en velstaaende Købmand. Af Skiftet fremgaar ogsaa, at han foruden Dyrkøb ejede et Lyststed i Bagsværd og flere Skibsparter6).
En for Tidens Smag karakteristisk Indskrift paa hans Ligkiste, forfattet »af hans meget gode Bekiendter« og indrykket i Adressekontorets
Efterretninger for 1760 Nr. 30 lyder saaledes: »Her hviler den dødelige
Deel af en i Livet retskaffen Mand, velædle og høyfornemme Jacob Christian Rohde, Gros- og Viinhandler udi Kiøbenhavn samt een af Stadens 32
Mænd og Med=Directeur ved Brand=A.ssurance Cassen. Hans Fødsel indfaldt d. 5. April 1712. Hans Lives Fremgang var elskværdig og velsignet.
Herren gav ham en forønsket Gave ved hans nu efterladte Enke, Laurentia
Georgiola Ursin, med hvilken han helligholdt sin Bryllups=I)ag den 27.
October 1741. Hans Ægteskab velsignedes med 10 Børn, af hvilke een
Søn sørgeligst begræder ham. Hans Endeligt blev den 6. April 1760. Hans
Navn skal være i helligt Minde og megen Velsignelse. Hans Rygte groer
iblandt os med Ære. Han har efterladt et meget ypperligt E xem pel: Paa
en god Borger, en oprigtig M enneskeW en, en ægte Patriot og en uforfalsket Christen. Han døde i sikker Troe til Forsoneren. I et sikkert Haab
til Opstandelsen, og samme vil Gud unde ham ærefuld og glædelig«.
Skiftet viser, at det eneste efterladte Barn hed: Frederik Eisenberg Rohde.
Han var født d. 7. Oktober 17488), og er sikkert den samme, der i 1770
opføres som Vinhandler i Klædeboderne9). Fjorten Aar gammel optræder
denne Søn som Forfatter af et Bryllupsdigt, da Moderen d. 13. April 1761
indgik nyt Ægteskab med Hans Brun Eller, født i 1734, en Søn af Inspektør
paa Jægerspris Hans W ilhelm Eller. Digteren begynder med alvorlige Betragtninger over Livets Foranderlighed og Ubestandighed, men finder en
Trøst i, at ej heller Sorgen er evig, hentyder derefter til Sørgea arets Udløb
ved Ordene: »vort Glædes-Huus i Dag, som nylig stod med mørke SørgeFagter« og fortsætter resigneret:
»Jeg kysser da i Dag Guds Forsyns Haand,
som faderløs mig længer ey lod blive,
som nu i Dag ved kierligt Ægte=Baand
mig for mit Tab Erstatning vilde give.«
og Stiffaderen hilses ærbødig med Ordene:
»Højtærede! som jeg ved Himlens Haand
og Moders Val[g] i Dag til Fader nyder,
Tillad! jeg ham i en ærbødig Aand
Min Kierlighed og Lydighed tilbyder.«
Men Herligheden blev ikke varig; thi Stiffaderen, Hans Brun Eller, og
Rolides Enke blev skilte og skiftede deres Formue, hvorefter Manden i Kompagni med en anden drev Yinforretning i Lille Kjøbmagergade under Firm anavnet Eller & L eed10). Georgiola Ursin døde i 1787.
x) Adr. Cont. Eft. 1760 Nr. 30. 2) Kbhs. Borgerskabsprot. 8) Frue Kirkeb. 1704—13.
4) Delib. Prot. C, S. 357. 5) Oluf Nielsens Optegn, om de 32 Mænd. 6) Skifte efter Jac. Rohde,
sluttet d. 3. November 1761 (Nr. 227). 7) Frue K.s Begrav. Prot., jvfr. kgl. Begravelsesbrev af
11. April 1760. 8) Kbhs. Skiftekomm. Forsegl, prot. 1759—62, S. 426, jvfr. Geneal. og personalh. Medd. af cand. polyt. A. Hellemann. Kbb. 1893, S. 80. 9) Danm. Speil, Sorø 1770.
10) Hans Bruun Eller og Haagen Pedersen Leeds Testamentskonfirmation, Sæll. Reg. 12. Nov.
1779 Nr. 710"
se: http://www.brahetrolleborg.lokalarkiver.dk/15a_tavle_4_Ursin.htm
Præst i Nakskov Georg Jørgen Lauritsen URSIN
Iflg: http://www.brahetrolleborg.lokalarkiver.dk/15a_tavle_4_Ursin.htm
G. J. L. Ursin var en stor lingvist og videnskabsmand; han kunne digte i 18 og tale 9 sprog. Da rygtet om hans lærdom kom Kong Christian den 5te for øren, blev han i 1698 beskikket til conrector ved Københavns skole. Under Kong Frederik den 4de blev han i 1702 kaldet til præst for den dansk-lutherske kirke i London. Han prædikede ofte for Prins Jørgen som tilbød ham plads som confessionarius med £ 1500 (27.000 kr.) årlig løn, hvilket han dog afslog. For at styrke sit ved stenkultågen i London svækkede helbred gjorde han en rejse til Frankrig. I 1713 blev han sognepræst i Nakskov, hvor han virkede i flere år.Iflg. Dansk Biografisk Leksikon, XVIII
Ursin, Georg (Jørgen), 1670-1727, Præst, blev født 19. Dec. 1670 i Jerslev (ved Hjørring), hvor hans Fader, Laurids Bjørn – latiniseret «Ursinus» – var Præst (d. 1684); Moderen, Anna f. Hemmet, var Sønnedatter af Biskop, Dr. Iver Hemmet (VII, 323). Han blev Student fra Aalborg 1689 og studerede ivrig ældre og nyere Sprog; bl. a. skrev han et Digt til Gehejmeraad Moth i 18 Tungemaal og var bekjendt som et Vidunder ved sin Sproglærdom. Foruden at kunne tale Hebraisk, Græsk og Latin bevægede han sig med Færdighed i de fleste evropæiske Sprog, endog Polsk, som han lærte ved at undervise den polske Minister i Dansk. Han boede 1694-98 paa Borchs Kollegium og var Dekan paa Kommunitetet. Som saadan holdt han bibelske, homiletiskeog filosofiske Forelæsninger. Tillige var han ansat ved Universitetsbibliotheket. Hans Studium omfattede alle Videnskaber, og han var en enestaaende Polyhistor her hjemme. 1698 blev han Konrektor ved Kjøbenhavns Skole, og s. A. tog han Magistergraden. 1702 udnævntes han til Præst ved den danske Kirke i London, hvor han nød stor Anseelse og oftere prædikede for Prins Jørgen, hvis Yndest han vandt, saa at det blev tilbudt ham at blive Prinsens Konfessionarius med meget høj Løn; men han frabad sig Æren. 1708 holdt han Sørgetale over Prinsen. Kulrøgen i London angreb hans Bryst, saa at han for sit Helbreds Skyld i flere Maaneder opholdt sig i Frankrig, hvor Jesuiterne gjærne vilde have fat i ham. Ofte søgte han Forflyttelse til Fædrelandet, men først 1713 opnaaede han at blive Sognepræst i akskov. Han havde gjort store Forarbejder til en Udgave af Bibelen med Parafraser; men Udgivelsen stødte paa Modstand hos Professorerne, der ikke vilde approbere den, førend de havde faaet indsendt det fuldstændige Værk. Gjentagne Gange rejste han til Kjøbenhavn for personlig at faa ryddet Hindringerne af Vejen og opnaa Privilegium for Værket. Da han saaledes 1727 var draget til Hovedstaden, bortreves han under sit Ophold der, 12. Avg. Hans Hustru, Anna Sofie Eisenberg (f. 1682), hvem han havde ægtet 1704, og som var Datter af Byfoged Frederik E. i Kjøbenhavn, døde en Maaned efter Manden i Nakskov. Hun var i England ligesom Manden berømt for sine omfattende Kundskaber og kom meget i Hofkredsen. Foruden 7 Døtre havde de en eneste Søn, Frederik Ursin (f. i London 1712, d. 1755 paa Udrejsen til Vestindien, hvor han var beskikket til Byfoged paa St. Croix). Han udgav efter Faderens Død adskillige af dennes Skrifter, saaledes Brudstykker af Bibelparafrasen (Gamle Testamentes poetiske Bøger, 2 Dele, 1740-41; Jacobs Brev, 1748) m. fl. Selv var han Stifter af det ældste praktisk-juridiske Selskab i Kjøbenhavn. Thottske Saml. 4to Nr. 1921. Lærde Tid. 1752, S. 412 ff. Worm, Lex. over lærde Mænd. A. Jantzen.
præst i Jerslev Laurits Jensen Bjørn (URSIN)
Ursinus er en latinisering af Bjørn.
Dansk Bibliografisk Leksikon
Hemmet, Iver Iversen, 1564-1629, Biskop, var født i Hemmet i Ribe Stift og Søn af Præsten Iver Gregersen og Maren Clausdatter. Han gik i Ribe Skole, studerede derefter Theologi og Astronomi og opholdt sig nogle Aar paa Uranieborg som Tyge Brahes Medhjælper. 1590 blev han Rektor i Ribe, hvor han fortsatte sine astronomiske Studier og udgav en Almanak for 1592. Samtidig hermed skal han ogsaa have øvet Lægekunsten. 1596 blev han Lektor i Theologi i Ribe og Præst i Vester Vedsted, og 1614 udnævntes han til Biskop over Ribe Stift. 1620 blev han Dr. theol. Han var en meget stridbar Mand og forivrede sig flere Gange i den Grad over for sine Embedsbrødre, at han efter Øvrighedens Befaling maatte give dem offentlig Oprejsning. Han ægtede: 1. (1592) Borgmester Laurids Thøgersens Datter Lene (d. 1602), 2. (1603) Raadmand Peder Baggesens Datter Karen (d. 1639). Begge Hustruer vare fra Ribe. Det sidste Bryllup varede i 3 Dage, og paa den sidste Dag var der et slemt Slagsmaal imellem Gjæsterne. H. døde 6. Juli 1629. Kinch, Ribe Bys Hist. II, 269 ff. S. M. Gjellerup.