skolelærer og kirkesanger Søren Peter CHRISTENSEN
Hjælpeskolelærer i 1840 i Værslev. Boede i Degneboligen.(FT 1840)
Død: Annonce Berlingske 16. jan 1900: Vor kære gamle fader og Svigerfader, fhv. førstelærer i Gentofte, Søren Peter Christensen, er i dag sovet hen stille og rolig, i sit 83. år. Kbh. den 13. Januar 1900. Ida Floor, f. Christensen, Anna Esmarch, f. Christensen, Johs. Esmarch, Grosserer
Peter Oluf Theodor CHRISTENSEN
dåb: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21943723#436371,79148166
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21943723#436371,79148170
Sognefoged
Bopæl v. dødsfald V. Boulevard 47, 2., KbhFT 1885 ifgl. Mogens Esmarch: boede Johannes iReventlowsgade nr. 10, matr. 92, Forhus, 1. sal th.
Marriage Notes for Hans Christian Serritslev and Anna Nikoline ESMARCH-233
Kilde: Ægteskab oplyst af Jens Jerichow vedr. opdatering af Johannes Esmarchs efterkommere vedr. "Adjunkt, frk. Ausa Floors Familielegat", oprettet 14/1 1955.
Købmand og brygger Johannes HAAGEN
Danskbiografisk lexikon Bind VI. side 436
han blev student 770, 1782 prokurator, 1788 søkrigsprokurør, 1800 Politimester i Kjøbenhavn, 1804 etatsråd.
Fra Dansk Biografis Leksikon:
Hans Haagen, 19.12.1754-3.7.1815, politidirektør. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). H. kom fra det bedre borgerskab. Ved hans dåb var der en regimentskvartermester af familien blandt fadderne, en anden slægtning var højesteretsadvokat. Han blev student 1770, cand.jur. 1777, prokurator 1781 og 1788 udnævnt til søkrigsprokurator idet han afkøbte forgængeren embedet mod at betale ham halvdelen af gagen. 1800 efterfulgte han C. M. T. Cold som politimester i Kbh., men mistede embedet da han 1808 var uforsigtig nok til at holde på sin ret overfor de højere myndigheder. H. havde ladet to af sine betjente, der skulle ledsage et par arrestanter til den preussiske chargé d'affaires, følge med helt ind i dennes bolig. Opbragt over krænkelsen klagede udsendingen til udenrigsdepartementet og krævede en undskyldning, men da H. fastholdt at have optrådt korrekt og at det var departementet der var på nakken af ham pådrog han sig Frederik VIs "allerhøjeste Misbilligelse", og efter nytår måtte han søge sin afsked som han bl.a. begrundede med "Ærgelser over Opdigtelser og Usandheder". Den bevilgedes fra udgangen af marts 1809.
Efter H.s afgang udskiltes embedets egentlige dømmende funktioner ved udnævnelsen af en særlig justitiarius i politiretten, og hans efterfølger Rasmus Langeland Bagger beholdt alene de egentlige politiforretninger samt retten til at idømme bøder og ganske korte frihedsstraffe (2–4 dages vand og brød). Da de to funktioner 1813 atter forenedes og Bagger n.å. blev borgmester udnævntes H. påny til leder af politiet, et udtryk for at der ikke var graverende fejl i hans tidligere embedsførelse. At han som den første fik titlen politidirektør skyldes formentlig at han siden 1812 havde været generalauditør i søetaten. Han døde dog kort efter udnævnelsen. – Både Hof- og stadsretten og admiralitets- og komissariatskollegiet gav ham et godt vidnesbyrd for duelighed og retsindighed og nekrologen over ham roser ham for myndig og human optræden under krigsbegivenhederne 1801 og 1807. Hans selvbiografi til ordenskapitlet brændte med Christiansborg 1884. – Justitsråd 1800. Etatsråd 1804.
Familie
Forældre: islandsk købmand og brygger Johannes H. (1720–72, gift 2. gang 1766 med Dorothea Beckmann, 1721–82, gift 1. gang 1744 med kommerceråd Andreas Kellinghusen til Ødemark, død 1759) og Christiane Martine Kjærulf (1733–62). Gift 21.7.1786 i Kbh. (Nic.) med Anne Cathrine Mengs, døbt 5.6.1764 i Kbh. (Frels.), død 25.8.1836 sst. (Helligg.), d. af protokollist, senere administrator ved den danske manufakturhandel Christian Vilhelm M. (ca. 1734–99) og Ane Petersen (ca. 1745–1819).
Udnævnelser
R. 1809.
Bibliografi
Oluf Nielsen i Pers.hist. t. I, 1880 297f (= forf.s Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881). Marcus Rubin: 1807–14, 1892(reproudg. 1970)618Fra Rigspolitiets oversigt over politimestre/-direktører:
"Hans Haagen –
– politimester 1800-1809 og
– politidirektør 1814
Portræt på Politigården malet af:
C.A. Lorentzen
Haagen blev født 1754 og voksede op på Christianshavn som søn af en islandsk købmand.
Han blev student i 1770 og i 1782 prokurator ved Hof- og Stadsretten. Han havde ry som en overordentlig dygtig, samvittighedsfuld og uforfærdet mand, som borgerne så op til, og som med nidkærhed og retfærd røgtede politimesterembedet fra 1800 til 1809 – der vel nok var en af de vanskeligste perioder i politiets historie.Da flådens udlevering i 1807 skulle proklameres, tilbød han generøst general Peyman at ride rundt med denne i Københavns gade for at afværge folkets forbitrelse.
Haagen ansøgte pludselig om sin afsked i 1809 på grund af ”svagelighed og sorg over fædrelandets skæbne”, men det fortaltes over hele byen, at årsagen var en ganske anden.
Der var blevet stjålet en kostbar gulddåse fra galanterihandler og juveler Marcus Henriques på Købmagergade, og politimesterens undersøgelser pegede mod en meget højtstående person. Da dette kom kongen for øre, befalede han imidlertid, at sagen skulle dysses ned, men politimester Haagen ville ikke medvirke hertil
og tog sin afsked.Haagen blev også umiddelbart efter sin opsigelse udnævnt til Ridder af Dannebrog og i 1812 blev han generalauditør i Søetaten. Han fik yderligere oprejsning, idet han i maj 1814 blev geninstalleret i sin stilling, der nu hed politidirektør, men han døde allerede året efter.
Haagen var en særdeles vellidt politimester og politidirektør, og i nekrologen efter hans død stod der bl.a. i avisen Dagen: ”Af Skaberen selv syntes han bestemt til denne Post.”
Det var karakteristisk for Haagen, at han ville begraves i al beskedenhed en morgenstund kl. 7 og kun følges af sin søn (der i øvrigt senere blev
nationalbankdirektør), to nære venner og præsten. Sønnen skulle udregne, hvad en prægtig begravelse ville have kostet, og indbetale differencen til Frederiks Hospital."
Cand.polyt, baneingeniør Johannes Marius ESMARCH Baneingeniør
dødstidspunkt i flg. Mail fra Jens Jerichow i vedr. opdatering af efterkommere fra Johannes Esmarch vedr. frk. Ausa Floors familielegat..
Iflg Krak København,forskellige årgange boende: 1909: J.E. Ohlsensgade 12, Kbh. Ø, 1924: Gl Kongevej 29B,4. 1940 R. Aurehøjvej 1., 4 Hellerup.)fra Jens Jerichow
Jernbaneingeniør. Født i København. Blev student 1896 og tog polyteknisk eksamen for bygningsingeniører 1903. Efter aftjening af værnepligt var han ansat ved Statsbaneanlæggene 1904-05, men gik derefter i A/S Vølunds tjeneste som leder af dette firmas opvarmnings- og ventilationsanlæg. Han har i denne stilling forestået udførelsen af anlæg af nævnte art på Børsen, Statsbanernes Centralværksteder og en række store hospitaler. 1910 vendte han tilbage til Statsbanerne og har her virket som ingeniørassistent 1912-16, som baneingeeniør af 2. grad 1916-17, som kontorchef i Generaldirektoratet 1917-19 og endelig fra 1/4 1919 som baneingeniør af 1. grad. I Statsbanernes tjeneste har E. forestået en række betydelige ingeniørarbejder, hvoraf de vigtigste er: Sporændringen på Vejle-Give banen. Udvidelsen af stationerne mellem København og Roskilde og forarbejderne til dobbeltsporet mellem Fredericia og Daugaard.KRAK blå bog 1957:
ESMARCH Johannes M civilingeniør, fh. baneingeniør, R.DM.p.p.; f. 19'5 1878 i Kbhvn.; søn af grosserer Johannes Esmarch (død 1921) og hustru Anna f. Christensen (død 1931): gift (15 11 1906) m. Ellen E.. f. 30/8 i Kbhvn., død 1940, datter af grosserer Adolf V Langsted (død 1924) og hustru Charlotte f. Knudsen (død 1918).
Student 1896; cand. polyt. 1903; ansat ved statsbaneanlæggene 1904; ingeniør ved AS Vølund 1905-10; 1911 atter ansat u. statsbanerne, 1912 som inge-niørassist., 1916 som baneing., 1917 som kontorchef i generaldirektoratet, 1919 som baneing. af 1. grad; 1920-23 chef for 15. banesektion, Aabenraa; i generaldirektoratet 1923-41; teknisk rådgiver ved teknisk central, senere an-lægsdirektoratet, u. ministeriet for offentlige arbejder 1941-51.
Bistået kommissionen af 1912 til vurdering af statsbanernes aktiver samt kommissionen ang. sikkerhedsforholdene ved statsbanerne.
Formand for Sønderjydsk Ingeniørforening 1922-23; medl. af statsbanernes eksamenskommission 1926-33; medstifter af Section Danoise de la Société des Ingénieurs Civils de France og sekretær for samme 1930-37, næstformand 1938-45; Membre Sociétaire de la Société des Ingénieurs Civils de France; medl. af bestyrelsen for Société Amicale de Secours Mutuels des Frangais au Danemark fra 1937; næstformand i Société Amicale d'Entr'aide Franco-Danoise 1943 -50.
Har skrevet afhandlinger i forsk, tekniske tidsskrifter. Tekn. medarbejder ved A Blinkenberg og M Thiele's Dansk-Franske Ordbog og ved Hermann Vinterberg og C A Bodelsens Dansk-Engelske Ordbog.
Udenl. orden: F.Æ.L.4.
Adresse: Paludan Mullers V. 12.
Kbhvn. V.Jernbaneingeniør. Født i København. Blev student 1896 og tog polyteknisk eksamen for bygningsingeniører 1903. Efter aftjening af værnepligt var han ansat ved Statsbaneanlæggene 1904-05, men gik derefter i A/S Vølunds tjeneste som leder af dette firmas opvarmnings- og ventilationsanlæg. Han har i denne stilling forestået udførelsen af anlæg af nævnte art på Børsen, Statsbanernes Centralværksteder og en række store hospitaler. 1910 vendte han tilbage til Statsbanerne og har her virket som ingeniørassistent 1912-16, som baneingeeniør af 2. grad 1916-17, som kontorchef i Generaldirektoratet 1917-19 og endelig fra 1/4 1919 som baneingeniør af 1. grad. I Statsbanernes tjeneste har E. forestået en række betydelige ingeniørarbejder, hvoraf de vigtigste er: Sporændringen på Vejle-Give banen. Udvidelsen af stationerne mellem København og Roskilde og forarbejderne til dobbeltsporet mellem Fredericia og Daugaard.
"Samfundet 30/1 1903: Bygningsingeniør med udmærkelse Johannes Marius Esmarch
"Civiletat 1955"ESMARCH, JOHANNES Marius. F. 19. maj 1878 i Kbh., Frue sogn, s. af gross. Johannes E. og Anna Mathea Christensen. 1896 student (m), Mariboes Skole, pr. dim. 6,79. 1903 kandidat B. 7,54. Apr.-okt. 1903 værnepi. 15. marts 1904-30. nov. 05 assist, ing. v. statsbaneanlæggene. 1905-10 ing. h. A/S Vølund, Kbh. 1. jan. 1911 assist, ing., 1. aug. 11 aspirant, 1. juli 12 ing.assist. i 17. lønkl. og 1. feb. 15 ing.assist. i 18. lønkl. v. D.S.B. (først v. 1. banekontor (Generaldirekt.), fra 13 v. 3. banekreds, Arhus, og fra 15 igen v. 1. banekon tor). 1. apr. 16 baneing., 1. feb. 17 kontorchef i Generaldirekt. (1. banekontor). 1. apr. 1919-30. apr. 41 baneing. I (til 29. feb. 20 til rådighed f. chefen f. baneafd., derefter i Sønderjylland og efter Genforeningen chef f. 15. banesektion, Aben- rå. Fra aug. 23 i Generaldirekt.). 1. maj 1941-51 rådg. tekniker v. Tekn. Central under Min. f. of fenti. Arb., senere kaldet: Anlægsdirektoratet. Bistået Kommiss. af 1912 til vurdering af D.S. B.s aktiver og Kommiss. af 1913 ang. sikkerheds forholdene V. D.S.B. 1926-33 medl. af D.S.B.s eksamenskommiss. 1922-23 form. f. DIF’s afd. f. Sønderjylland. 1930- Membre Sociétaire de la So ciété des Ingénieurs Civils de France (Paris). 1930 medst. af Section Danoise de la Société des In génieurs Civils de France, 1930-37 sekretær og 1938-45 næstform. f. samme. 1937-50 medl. af best, f. Société Amicale de Secours Mutuels des Fran çais au Danemark, fra 1943 kaldet: Société Amicale d’Entr’aide Franco-Danoise. Skrevet afh. i forsk, tekn. tidsskr. Tekn. med arbejder v. A. Blinkenberg og M. Thiele’s Dansk- Fransk Ordbog og v. Hermann Vinterberg og C. A. Bodelsen’s Dansk-Engelsk Ordbog. 1930 R*. 1931 F.Æ.L.5. 1941 D.M. 1949 F.Æ.L.4. 15. nov. 1906 g. i Gentofte Kirke m. Ellen Lang sted, f. 30. aug. 1882 i Kbh., St. Johs. sogn, t 26. feb. 1940, d. af gross. Adolf Vilhelm L. og Marie Charlotte Knudsen.
se også
http://bogen.salldata.dk/data/Dansk%20Biografisk%20Haandleksikon/Dragsted%20-%20Flindt/index.php?page=53&zoom=71.42857142857143&height=929
polyteknisk årgantg 1903 nr. 987
987. ESMARCH, JOHANNES Marins. F. 19. Maj 1878
1 Kbh.. Frue Sogn, S. af Grosserer Johannes E.
og Anna Mathea Christensen.
1896 Student (m). Mariboes Skole, pr. dim.
6,79. 1896 indskr. Eksaminand, 1903 Kandidat B.
7,14 (94.t).
15. Marts 1904-30. Nov. 1905 assist. Ing. ved
Statsbaneanlægene. 1. Dec. 1905—31. Dec. 1910
Ing. hos Akts. Vølund, Kbh. 1. Jan—31. Juli 1911
assist. Ing.. 1. Aug. 1911—30. Juni 1912 Aspirant.
1. Juli 1912—31. Jan. 1915 Ingeniorassist, i 17.
Lonkl. og 1. Febr. 1915—31. Marts 1916 Ingeniørassistent I 18. Lønkl. ved De danske Statsbaner
(først ved 1. Banekontor, fra 1913 ved Baneafdelingens 3. Kreds og fra 1915 igen ved 1.
Banekontor). 1. Apr. 1916—31. Jan. 1917 Baneingeniør af 2. Orad og 1. Febr. 1917—Apr. 1919
Kontorchef under Statsbanernes 22. Lonkl. Apr.
1919— Bancing. af 1. Grad, indtil 29. Febr. 1920
til Raadighed for Chefen for Baneafdelingen, derefter i Sønderjylland og efter Genforeningen Chef
for 15. Banesektion, Aabenraa, til 15. Aug. 1923.
Derefter i Generaldirektoratet.
1926— Medl. af Statsbanernes Eksamenskommission.
15. Nov. 1906 g. i Gentofte Kirke m. Ellen
Langsted. f. 30. Aug. 1882 I Kbh.. St. Johs. Sogn,
D. af Grosserer Adolf Vilhelm L. og Marie Charlotte Knudsen
I.flg. folketælling 1885: Adr: Nørrebrogade 16, matr 354, 4. sal
Dr.med Ole ESMARCH Nervespecialist
Fra selvbiografi 1940 i festskrift udgifet af Københavns Universitet, p. 156-157:
"Ole Esmarch. Jeg er født den 9. September 1907, som Søn af Baneingeniør, cand.polyt. Johannes M. Esmarch og Hustru Ellen, f. Langsted. - I 1926 blev jeg Student fra St. Jørgens Gymnasium og i 1935 tog jeg lægevidenskabelig Embedseksamen med Hovedkarakteren Laudabilis. - Efter Turnustjenese paa Svendborg Amts og Bys Sygehus har jeg i godt 3 Aar været ansat ved Aarhus Kommunaehospitals røntgen- og Lysklinik samt Radiumstationen for Jylland, først som Kandidat og senere som Assistent. Under udmærkede Arbejdsforhold kunde jeg beskæftige mig med experimentel Kræftforskning. Ved velvillig Støtte fra Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse kunde jeg i Foraaret 1938 studere Biokemi og Canser i London, og i Foraaret 1939 gjordet Det Danske Pasteur-Selskab det muligt for mig at fortsætte disse Studier i Paris. Disse Studierejser har været af umaadelig Betydning for min Udvikling i det de ikke alene har afklaret mere specielle Problemer, men ogsaa har paavirket min Helhedsopfattelse af kræftforskningen. Under denne Uddannelse har jeg offentliggjort nogle arbejder i danske og internationale Tidsskrifter og skrevet min Disputats: Studier over Metylcholantren og dets kræftsfremkaldende virkning paa Mus. Paa denne Afhandling fik jeg 5/10 1940 den medicinske Doktorgrad. - Siden Februar 1940 har jeg været ansat som Assistent ved Bispebjerg Hospitals patologiske Institut, og siden April har jeg tillige arbejdet ved Universitetets Institut for almindelig Patologi."
Defektrice Gerda Rigmor Marie SCHMIDT
I flg. mail fra Lise Villadsen, datter af chefred. på Jyllandsposten
Marriage Notes for Dr.med Ole Esmarch Nervespecialist and Defektrice Gerda Rigmor Marie SCHMIDT-255
Vielse:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128484#173284,29130394