Født i Soderup By og Sogn, Merløse Herred. Af kirkebog fremgår, at udlagt barnefader er Edvard Jensen, 20 År, Vigerslev ved København. Edvard Jensen var vist Klokker i Soderup.
Eigil havde ved fødslen Østrisk statsborgerskab.
Det fremgår af Kirkebogen for Soderup Sogn, at Barnemoderen er født i Polen og at hun på 10-månedersdagen for fødselen opholdt sig Aastrup, Saaby sogn
Optaget i Folkekirken den 2. august 1954 ved personlig henvendelse til pastor Klarholt, Roskilde Domsogn. Som erhverv er angivet børstenbinder. Men er senere udtråd.
Gift 1. gang 10. februar 1952 med Britta Hedlund f. 18. oktober 1927 i Lynæs, Thorup Sogn. Ægteskabet blev ophævet ved dom i "Oppunda och Villåtingadomsgas höradsrätt" i Kathrineholm 14/10 1959. Baggrunden var vist konens utroskab.
Viet 2. gang med min faster Grethe Elna Pedersen den 24. dec 1959. Det fremgår af kirkebogen, at Eigil havde titel af repræsentant og at han boede i Dunkärrsgatan 2, Hälsingborg.
I følge flere avisartikler fra efterkrigstiden blev Eigil i 1946 stillet for særdomstolen i Hillerød anklaget for stikkeri og for at have arbejdet for tyskerne. Angiveligt havde han stukket en mand, der havde spurgt efter våben. Dagen efter var manden blevet hentet af tyskerne. Eigil blev i første omgang idømt 6 års fængsel. Endvidere mistede han almen tillid for bestandig. Straffen blev i 1947 forlænget i Landsretten til 10 års fængsel. Til særdomstolen havde han i følge en artikel i Frederiksborg Amts Tidende den 21. august 1946 forklaret, at han begyndte som vagtmand for Tyskerne i Esbjerg. Derefter kom han til Fanø, hvor han meldte sig til Waffen SS. Da han siden fortrød, rejste han rundt i landet for at blive fri for tyskerne. De hårde straffe skal ses i lyset af den hævntørst og fordømmelse, der var lige efter krigen overfor enhver krigsforbrydelse og samarbejde med tyskerne.
Eigil blev som nævnt gift allerede i 1952. Han må derfor være løsladt før straffen blev udstået, og er måske flyttet til Sverige, fordi sagen næppe har været glemt i Danmark.
Eigils fortid har ikke været noget, der overhovedet har været talt om i familien, og det er ikke noget, som har kunnet mærkes. Når sagen nævnes her, er det fordi at historien er med til at give et billede af en mand, der var en del af min opvækst, og fordi det står i skærende kontrast til, at min egen far, blev udsendt med den danske brigade til Tyskland efter krigen.
At midste almen tillid for bestandig må have været en tung byrde at bære på gennem livet. Jeg kan, efter at jeg tilfældigt faldt over avishistorierne, godt forstå, hvorfor han i sin tid blev så glad og stolt over at blive ansat som vagtmand i Den Danske Bank.
Eigil kørte før dette som taxachaffør i en hel del år. Jeg kan huske en episode, hvor Eigil skulle tage en kunde op på Veksøvej i Husum. Jeg kom med en kammerat forbi og ville hjælpe med at lukke døren for kunden. Desværre havde kunden ikke fået sit ben med ind i vognen, så det kom i klemme, og Eigil blev forhodsvist gal, hvis man skal sige det mildt.
Selvom jeg husker Eigil som sen streng mand og far, kunne han også lide spads. Engang i mine helt unge år, da familien var til julefrokost hos Eigil og Grethe, stak Eigil os drenge en cigar. Vi hostede og hakkede og blev rimeligt grønne i hovederne til stor morskab for Eigil.
Jeg mistede forbindelsen til Eigil, da min farmor døde. Eigil mente, han var berettiget til en kontant godtgørelse af boet for at have gået ærinder for min farmor. Det var vi ikke helt enige om.
Mogens Esmarch
Boede ved dåb på Gladsaxevej 32 og flyttede med forældrene til Husumgade 32 på Nørrebro i København.
Grethe konverterede i sine unge år til den katolske tro og gik i kloster. I flg. Gert Esmarch Pedersen, som engang sammen med mine forældre besøgte hende i klostret, var tale om Allerslev Kloster, som var tilknyttet cistercienserordenen. Klostret havde et lysstøberi, hvor hun arbejdede. Gert og Mona fik ved deres vielse en lys og en lysestage fra klostret. Lysestaten har de her i 2019 overdraget til mig.
Hun blev (vist nok efter Pavens velsignelse) løst fra sit løfte, og indgik senere ægteskab med Eigil Ziolo. Ved ægteskabets indgåelse var hun assistent i en boghandel.
Grethe tog ansættelse på Sct Joseph Hospital som sygehjælper og blev på et tidspunkt hjemmehjælper. Da hendes mor (min farmor) blev gammel, tog Grete sig af hende som en del af hendes hjemmehjælperjob. Grete og Eigil boede i Husumgade nr. 26 - få husnumre fra min farmor.
Jeg husker Grete som en glad person, som elskede at synge. Særligt når min farfar sad ved klaveret, blev der af og til sunget igennem. Min farfar havde en lakplade, hvor Grethe sang en arie fra en opera.
Den katolske tro fyldte meget gennem hele hendes liv og hun fortalte med stor glæde om sit besøg i Peterskirken i Rom, hvor hun selvfølglig havde kysset foden på statuen af Sct. Peter. Af en dødsannonce indrykket af Sakrementskirkens menighedsråd fremgår, at Grethe Ziolo var formand for menighedsrådet og at hun var sovet stille ind efter et langt sygeleje. Menighedsrådet udtrykker et "Tak, Grethe, for alt!"
Hendes søn Erik fortalte mig, at hun afgik ved døden som følge af en ondartet hjernetumor.
Min far og Grethe havde et fint forhold og familierne var ofte samlet til højtider og til familiebegivenheder.
Mogens Esmarch
Fængselsoverbetjent Poul Tranekjær PEDERSEN
Poul kommer fra Tarm.
Fængselsoverbetjent med tjenestested i Herning Arrest.
Souschef Else Grete Esmarch PEDERSEN
Kalder sig Else Esmarch.
Uddannet pædagog. Har siden 1990 arbejdet som dagplejepædagog i SkjernKommune. Fra 2003 som souschef.
Musiktekniker Knud Erik ESMARCH
Ansat i Danmarks Radio
Ejendomsmægler Kent Balle THOMSEN
Indehaver af NYBOLIG i Skjern - Tarm.
Bopæl ved død Strandgade 29, Grenå
Fadder ved dåb Gartner Niels Meldgaard Nielsen af Kbh. Enkerne Ane Marie Jørgensen, født Nielsen og Rasmine Meldgaard f. Jensen. Arbejdsmand Jørgen Andersen og Barnets fader.
En ca. 18-årig Fransiska Folka optræder polsk tyende i folketællingen 1916 hos Lars Johansen på Faksinge Mark, Beldringe, Bårse, Præstø. Ikke langt fra Skelby, hvor datteren Elly Kirstine Folga bliver født i 1921.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=70195#70195,12856190
FT 1901 gift 1888, boende H. N. Clausensgade 7. Arbejdsmand ved bryggeriet Ceres. Flyttet til kommunen 1884.
Søren Marius (Nielsen) MELDGAARD Kgl Vejer og Måler
Sidste Kongelige måler og vejer i Danmark