Min Esmarchske slægt

De første i min slægt

I begyndelsen af 1700 tallet kommer der en række Esmarch’er til Den Kongelige Residensstad København.

Der er er især 2 personer, der påkalder sig min interesse: Mads Esmarch (min 6x tip) og Søren Jensen Esmarch. Endvidere var der en Jens Jensen Esmarch, som dog dør uden børn.

Søren og Mads synes at have nære familiære relationer, idet de optræder som faddere til hinandens børn. Mads bruger ikke patronymet Jensen, men navngav, ligesom Søren, den første søn “Jens” – formentlig efter barnets farfader i overensstemmelse med datidens navnetraditioner. Mads og Søren er formentlig brødre, halvbrødre eller fætre.

Mads Esmarch bliver thehandler på Gråbrødre Torv. Vi møder ham dog første gang i 1714 i kirkebogen for Helligånds Kirke, hvor han sammen med Malene Christensdatter døber sønnen Jens Esmarch (1714-1758). I kirkebogen er han angivet som Domous Tiener på Gråbrødre Torv. En af fadderne er Søren Jensen Esmarch. Da Mads tager borgerskab i København den 18. maj 1715 er det borgerskabsprotokollen angivet, at han kommer fra Ebeltoft. Mads og Malene får i alt 7 børn, men det er kun sønnen Jens og sønnen Christen, vi hører mere til . Mads er særlig uheldig. Han køber et hus på Gråbrødre Torv dagen før Københavns Brand, der udbryder den 20. oktober 1728 og flammerne tager huset. Mads dømmes til at betale for huset alligevel, selv om han aldrig overtog de. Der bliver gjort udlæg i Mads’ bo, og han går reelt konkurs. Sønnen Jens Esmarch bliver en succesfuld grosserer/købmand på Højbrostræde i København og han får gennem 2 ægteskaber 6 børn. Et barn Matthias Esmarch (min 4xtip) gifter sig med en tjenestepige og har det åbenbart svært. Han bliver umyndiggjort med farbroders Christians (Christen) foranstaltning efter giftermålet – angiveligt for at beskytte den arv, som han skal leve af. Mathias får 3 børn med Birgitte Ditlevsdatter – Jens Esmarch (f. 1773 død 1814) og Christian Esmarch (f 1775, død 1796) og Ane Cathrine Marie Gjertrud i 1778, død 1779. Datteren 2 første navne er fra Mathias’s moder og de to sidste er stedmoderens fornavne. Jens Esmarch bliver i 1800 gift med Dorothea Rhode og sammen får de 3 børn Hans Haagen (1801-1865), Frederik Christian (1802-1839) og Anna Cathrine (1803-). Jens Esmarch tager borgerskab som grosserer i 1800 og driver grossist- og købmandsvirksomhed forskellige steder i København. Det går ikke så godt og i 1805 bliver der gjort udlæg i hans bo. Han forlader byen for at søge lykken, og efterlader kone og børn i København, hvor svigerfaderen tager sig af dem. Da han i 1807 kommer tilbage kræver svigerfaderen at Jens skal betale 1.800 Rigsdaler for underhold for kone og børn. Jens synes, at svigerfaderen er urimelig i sit krav, og søger via en falsk veksel at forhindre, at svigerfaderen gør udlæg den anpart, som Jens har i et skib. Den falske veksel bliver brugt til at en fiktiv person gør udlæg i skibsanparten. Svigerfaderen anlægger sag og får medhold i, at han kan gøre udlæg i anparten. Politiet iværksætter derefter en undersøgelse og Jens bliver i 1809 dømt 1 år i forbedringshuset for falskneriet. Den advokat, som hjalp ham, mistede sin bestalling, idet han vidste, at det var en falsk veksel, der blev fremlagt i retten. Da Jens i efteråret 1810 bliver løsladt, forlader han formentlig byen igen og tager hyre på skonnerten Mandthal. En Jens Esmarch på 40 år afgår ved døden i Christianshavns Fængsel i januar 1814, hvor hans sidder inde 2 måneder for betleri. Det er angivet at han er ugift. Men det kan jo være, at det skyldes bruddet med familien. Efter 1716 angiver konen sig som grossererenke.

Sønnen Hans Haagen Esmarch (1801-1865) bliver sognepræst i Sønder Lem i Jylland. Sammen med konen Ane Kristine Jensen fra Ellingegård ved Højby i Odsherred, får han 5 børn.

Søren Jensen Esmarch optræder i København første gang i 1712, hvor han søger borgerskab som skipper. Han angiver at komme fra jylland. Om han er kommet til staden i forbindelse med, at Danmark går ind i den store nordiske krig i oktober 1709, eller tidligere vides ikke. Men det fremgår af en bog om Jægerspris færgegård gennem fire hundrede år, at han angiver sig som kaptajnløtnant, da han bliver færgemand i 1728. Det fremgår af boggen, at han har være i flåden i 7 år og har tjent prins Karl i 13-14 år. Derfor kan han meget vel være kommet i flåden allerede i 1708. Søren Jensen Esmarch er gift med Mette Hansdatter Gylling, som kommer fra Århusegnen, og de får 4 børn 2 piger Birte i 1714 og Maren i 1717 og 2 drenge Jens i 1719 og Hans Jørgen i 1722. De bor i Nye Havn. Mads er fadder til datteren Maren hvor han er angivet i kirkebogen som Matz Jensen Esmarch, Købmand på Uldfeltz Plads, som Gråbrødre Torv blev kaldt tidligere.

Af bogen om Jægerspris Færgegård fremgår, at Søren ikke er helt tilfreds med, hvad jobbet som færgemand kaster af sig, og han søger derfor om at blive tolder.

Det bliver han i 1731 først i Ebeltoft, som han takker nej til, da det er en ringe stilling. Senere i 1731 bliver han tolder i Århus, hvortil familien flytter. Søren afgår ved døden i 1750. Vi ved ikke helt hvad der bliver af Jens. Men sønnen Hans Jørgen Sørensen Emarch bliver sogne præst i Houlbjerg og får sammen med konen Else Catharina Lassen 11. børn. 2 af børnene bliver berømte. Jens Esmarch (Jens Esmark) (1763-1839) bliver professor ved universitetet i Kongsberg og er stamfader til den norske Esmark-slægt. En anden søn Lauritz Esmarch (1765-1842) blev først jurist og siden landmåler, med stor interesse for mineralogien. 1803 blev han leder af Jysk Landsvæsenskontor.