Dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619664#400119,74492670Konfirmeret april 1868.
Cand.Theol Hans Haagen ESMARCH Sognepræst
Faddere ved dåb i flg. kirkebog 18. nov. 1801 Holmen, Kbh. : Justitsraad og Politimester Haagen
Konfirmeret den 3. oct. 1817 i Vor Frue Kirke. Adr. Frederiksberggade 21.
Student Metropolitanskolen v Vor Frue Kirke 1822.
Immatrikuletet på Københavns Universitet 18 oktober 1822 under navnet Johannes Hagvinus Esmarch. Cand.theol juli 1829.Boede fra 1830- 1834 og igen i 1838 på Amagertorv 1 (Krak vejviser div årgange).
1. Dansk Præste og Sognehistorie p 614.
Præst i Sdr Lem 1. maj 1838 - 2. januar 1865. Hans H blev student 1822 og candidat juli 1829. Pastor E hørte til den rationalistiske præstetype,hvis interesser overvejende var af praktisk art, var en dygtig landmand,der vist drev gaarden ved sine 3 sønners hjælp. Den gamle veteran, NielsVillumsen, der døde 1939, 99 aar gammel, fortalte, at E var god mod sine tjenestefolk, hans prædikener var korte, men "han talte ikke meget om Guds ord", hvorimod han holdt nogle "vældige ligprædikener". Han var praktisk, priste dem, der passede deres korn og hø frem for at gaa ikirke. Han var middelhøj, noget svær som ældre, hans sans for de vaade varer var velkendt, men man saa ham aldrig beruset. Under "Slavekrigen"1848, da ryget om de i Rendsborg udbrudte slaver og deres hærgen, kom til Lem, samlede E sognets vaabenføre mænd til øvelser nord for kirken. Men det hele var jo kun et rygte (Rabjerg s 115-18).
2. Artikel i lokalavis fra Skjern (ikke nærmere identificeret, men formentlig fra omkr. 1950): Overskrift ....iginaler og morsomme ....Skjernegnen, Af V.B.:
....Men med stor Ærefrygt fortalte Mads gerne Historien om den Dejbjergpræst Pastor Esmark - rigtig en Præst efter Mads Kristians Hjerte. Præsten drev selv de store Jordtilliggender til Præstegaarden. En Foraarsmorgen, bedst som han gik og pløjede, kom der søndagsklædte Folk hen til ham og spørger ham, om han ikke skal prædike i Kirken i Dag. "Hvorfor skulde jeg dog det?" spurgte han. "Jo-e, det var jo Store Bededag". "Aa, de satans Bededage!" udbrød Præsten ærgeligt, slog i en fart Skaglerne af og sprang paa Ryggen af den nærmeste Hest og red i strakt Galop hjem til præstegaarden og fik Præstekjolen paa. "Og saa holdt han dowlnamme en Præjken" fortalte Mads Kristian, "sodden te der eet wor jen tøer yw i æ Kjærk". .....
3. Om navnet Haagen: Mormoders pigenavn Susanne Haagen. Politimester Haagen er født i 1754, er morbroder.
4. Wiberg: Bd.II, s.301;12. no. 724.Lemb og Ølstrup, Bølling Hrd., Ringkøbing amt, Ribe Stift. Sognepræst 1/5 1838, ordineret 3/8, Haagen eller Hagen E. født København 4/10 1801; Far Jens Esmarch, købmand; Mor Dorothea Rohde; student København 1822; Cand.theol 10/7 1829; hand illaudabilis, duelig, ikke urosværdig, 2. karakter; gift 12/9 1838 med Anna Christine Jensen, født Ellinggaard 6/2 1805; Levede i Rækkemølle 1868; far Henrik Jensen, proprietær; mor Edel Marie Christiane Egtved; 3 sønner, 2 døtre. Hans Haagen død 2/1 1865.
Haakon Raabjerg: Sønder Lem Kirke og dens præster, 1948 Eget forlag Rønne:Hans Haagen Esmarch 1838— 65.
Hans Haagen Esmarch har formodentlig hørt til den holstenske Præstesiægt Esmarch, der havde Navn af den lille
By Esmarch i Ditmarsken. Tilhørelsesforholdet er det dog
ikke lykkedes mig at bevise.1
Hans Haagen Esmarch blev født d. 4. Oktb. 1801 i København som Søn af Købmand Jens Esmarch og Hustru
Dorothea Rohde. I Aaret 1822 blev han Student fra Metropolitanskolen med anden Karakter, og 10. Juli 1829 Kandidat med haud. Som Kandidat underviste han i de offentlige Skoler i København.2
1 Se iøvrigt Ernst Esmarch: »Einige Nachrichten über das Esmarch’sche Geschlecht in Zeit- und Familienbilder zusammengestellt« H. K. Eggers: »Die Esmarch« (Vierteljahrschrift für
Heraldik XI, 1883), P. Esmarch: »Blätter aus der Chronik
einer alten Schlesw.-Holst. Pastorenfamilie« (Schlesw.-Holst.
Kirchen- und Schulblatt 1886).
2 Vitaprotokollen.
8*
HG
iste Maj 1838 blev han af Kongen kaldet til Sognepræst
for Lem-Ølstrup. 12. Sept, samme Aar ægtede han Anna
Christine Jensen, født 5. Febr. 1805, Datter af Gaardejer
Henrik Jensen til Ellingegaard i Odsherred paa Sjælland,
og Edle Marie Christiane Egtved, hun døde 1875 i Rækker
Mølle.
De havde fem Børn :
1. Christian Frederik født 3. Aug. 1839, der blev Gaardmand i Sædding og var gift med Sognefoged i Lem
Lars Sylvestersens Datter Johanne Kristine, med hvem
han havde to Sønner, Hans Haagen født 9. Oktb. 1866
og Lars Faurby født 10. Marts 1869.
2. Edle Marie Dorthea født 18. April 1842.
3. Peder Georg Henrik født 11. Maj 1844, var temmelig
fordrukken, rejste til Amerika, hvor han blev gift.
4. Johannes født 3. Decb. 1846, drog til København.
5. Nancy Margarete født 11. Novb. 1848.1
Pastor Esmarch døde d. 2. Januar 1865 efter Sigende af
»en Byld i Maven« (K ræ ft?).2 Esmarch hørte til den rationalistiske Præstetype, hvis Interesse saa langt overvejende
var af praktisk A rt; i den Henseende stod han ikke ene;
mange af den Tids Præster ivrede for Oplysning og var
Foregangsmænd paa Landbrugets Om raade; de var, hvad
mange af dem selv yndede at kalde sig, Folkelærere. Esmarchs to Forgængere Riber og Holm tilhørte samme Retning, hvilket havde til Følge, at Sognet i 52 Aar, fra 1813
1 Bech i Liber Daticus.
2 Iflg. gamle Niels Willumsen, der tjente hos Esmarch da han
døde.
117
og til 1865, kun hørte den rationalistiske Forkyndelse, som
dog muligvis er blevet mere forkætret, end den har fortjent.
Esmarch fik ved sin Tiltrædelse, navnlig ved den daværende Skolelærers Bestræbelser, Kingos Salmebog ombyttet
med den evangeliske (d. v. s. den rationalistisk prægede
Salmebog).! Han var dygtig som Landmand, og tog selv
Del i Gaardens Drift; hans sidste Aar dreves Gaarden vist
hovedsagenlig ved Sønnernes Hjælp. Den gamle Veteran
Niels Villumsen, der døde 1939, 99 Aar gammel, havde
tjent hos ham og fortalte, at han var god mod sine Tjenestefolk. Hans Prædikener i Kirken var korte; efter Sigende
talte han »ikke meget om Guds Ord«, paa den anden Side
skulde han kunne holde nogle vældige Ligprædikener, saa
det rystede Folk.
Som den praktisk indstillede Mand, han var, priste han
dem, der passede deres Korn og Hø frem for at gaa i
Kirke. Det fortælles, at da han en Søndag i Høsttiden kom
til Kirke, var der kun et Par Mennesker til Stede, formodentlig et Par gamle Koner; men rundt om paa M arkerne havde hans Menighed travlt med at køre Byg; saa
besluttede Esmarch, at saa vilde han ogsaa køre Byg, og
kørte derpaa hjem.
Af Skikkelse var han middelhøj og svær som ældre.2
Hans Smag for de vaade Varer er velkendt, men han drak
sig dog ikke beruset. Da han nærede særlig Forkærlighed
for Konjak, kaldtes han undertiden for Pastor Konjak.
Under »Slavekrigen« i 1848, da Rygtet løb op gennem
1 Bcch i Liber Daticus.
2 Iflg. Niels Willumsen.
118
Jylland, at Slaverne i Rendsborg var sluppet ud og nu
brændende og skændende var paa Vej mod Nord, samlede
Esmarch Sognets vaabenføre Mænd til krigerske Øvelser
Nord for Kirken. Bevæbningen bestod nok hovedsagenlig i
udrettede Leer paa lange Skafter. Det fortælles, at Esmarch
tog Eksercitsen saa alvorligt, at han strengt paatalte det,
hvis een ved en særlig voldsom Bevægelse kom til at frembringe en lille Naturlyd. Slavekrigen blev dog ikke til noget,
da det viste sig, at Rygtet havde løjet, og Slaverne ikke
var sluppet ud.
Da Esmarch blev Sognepræst indbragte Embedet efter
»gi. Angivelse 200 Rigsdaler. Efter seneste Beretning: Korn
64 Tdr. 6 Skp. Rug,4 o Tdr. 7 Skp. Byg og 7 Skp. Havre.
Penge 161 Rdl. 2 Lp. Ost, 6 Lp. Smør, 70 Snese Æg. Præstegaardens Hartkorn 5 Tdr. 7 Skp. 1 Fjerdingkar. 20 Tdr.
England og 112 Tdr. Land Ager, Hede og Mose.«1
Se Danske Kancellie bog over sognekald:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22919518#488342,86933483HHE søgte udover Lemb og Ølstrup sogne også Nørrenissum samt Høiberg og Elsborg sogne i hhv. Ribe og Århus stift.
I forbindelse med ægteskabet testamente/ægtepagt indskrevet i nykøbing sjællands notarieprotokol 20/9 1838 I 131:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20651466#315588,64719580
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116226#151953,25274914
Død af alderdomssvaghed hos datteren Nancy Esmarch, ejerinde af Rækker Møllegaard, Sædding sogn. Begravet i Lemb kirkegård ved siden af sin mand efter eget ønske.død:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619542#388219,74174019
Marriage Notes for Cand.Theol Hans Haagen Esmarch Sognepræst and Anna Christine JENSEN-17
Vielse
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21883019#433779,79063575
Er opført som lærling i Sorø FT 1860 - er da 16 år gl. hos Kiøbmand Folmer Dyrlund Smith, Realgaden Sorø
Konfirmeret 17. april 1759 i Sdr. Lem Kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126856#169996,28540480Dvs, at han må være må være rejst til Sorø som 15-årig.
Overføres til lægsrullen for Lemb sogn ca. 1866, men tager til Amerika
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280262#300245,61818764
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481029&fbclid=IwAR1_ybFF9GV12FQMTKTCbMx5_xdOBUxhtIuzCozJCVJrfVsS3MMKkkyPDwk#19850,1623039meddelt Politipas 30 Juni 1866
til Nordamerika
1867 er i Amerika
1868 ? efter Værnepligsl. § 18,2
1869 ei mødt § 18,3
1870 ei hjemkommet
1871 ei hjemkommet
Han bliver afskediget i 1883 uden at være kommet hjem.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481029...I en folketælling fra 14. juni 1900 er Peter Esmark f. marts 1944 i i DK, anført som servant hos familien Peter Anderson, som også kommer fra Danmark. Han skulle være kommet i 1772, altså 6 år efter, han fik politipas, og har være i USA i 28 år på daværende tidspunkt. Hans beskæftigelse er angivet som landbrugsarbejder, som dog har været 3 mdr. uden aarbejde. Adressen er Blach Hawk Township, Iowa. Det ser ud som om, han har fået amerikansk statsborgerskab. Han er angivet som single.
I "Dannevirke" Cedar Falls i Iowa den 10/5 1911 er der en omtale af at Peter A. Esmark:
« Peter A. Esmark afgik i Onsdags
Aftes ved Døden hos Peter Andersen,
sydvest for Byen. Afdøde, der var Søn
af en dansk Præstefamilie, blev 65 Aar
gl. Han udvondrede som ung til Ame-
rika og har i mange Aar opholdt
sig her paa Egnen. Han omtales af alle
som en flink og godmodig Natur, der var
værst mod sig selv ved ikke at kunne
modstaa Tilbøieligheden til Nydelse af
berusende Drikke.fundet via https://box2.nmtvault.com/DanishIM/jsp/RcWebSimpleSearch.jsp
museum of danish americahttps://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:S3HT-DCVS-7N?i=14&cc=1325221&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AM9KS-CB4
I folketællingen 1895 synes han at være i Grundy, Iowa, hvor der er opført en Peter Esmarch 50 år, dvs. f. ca. 1845 (44), boende hos George og Charlotte Cleiver fra DK.Af familiepapirer fremgår, at man ikke havde hørt fra Peter i flere år. Præsten underrettede åbenbart familien i Rækker Mølle, og Nancy bragte nyheden videre. Broderen Johannes svarer, at han troede han var gået bort tidligere, men at det dog var tilfredsstillende at vide at han med årene var blevet et bedre menneske.
Fra Slægters gang i Sædding sogn.
pag 33 ff. om Møllegården i Rækker Mølle.
"I 1872 købte Chr. Esmarch (se denne) en gård i Dejbjerg. Det blev så Nanzy Esmarch der alene overtog Møllegården.
På det tidspunkt var hun allerede begyndt med høkerforretning i stuehuset. Nu stod hun også for landbruget. En tidligere karl, Jacob Korsholm beskriver hende som en dygtig landmand. Da han tjente på Møllegården , var de tre karle og en pige. Om morgenen før kaffen malkede Nanzy og de to karle hver fire køer. Der blev bjerget meget hø, da der var god eng til gården. Korsholm husker, at der kom to engvandingskarle om foråret for at gøre vandingsengen klar. I velling havde Møllegaarden 15 dagsletter eng., der blev slået og kørt hjem. Ud over landbruget var der andet arbejde. Nanzy passede butik og havde en kommis til hjælp, da hun skulle handle. I Finderup havde hun en stue, hvor hun en dag om ugen solgte varer og tog mod bestillinger til næste uge. Hun rejste også selv til markeder og handlede med kreaturer. Det vakte opsigt på den tid, men handelsfolkene lærte snart at respektere hendes handelstalent. Forkarlen kørte til Skjern og hentede varer til forretningen. Det hændte også, at han tog varer med til konkurrenten, købmand Jens Andersen.Mejeriet havde i den første tid intet køleanlæg. Da man skulle bruge is, blev arbejdet med at bjerge isen udliciteret. Nanzy påtog sig opgaven. Om vinteren, når mølledammen var tilforssen, savede karlene isen ud i store flager, som så blev slået i stykker og kørt til ishuset, der var et hus, bygget af hedetørv. Her kunne isen holde sig i meget lang tid. Ishuset lå overfor mejeriet.
Nanzy var vellidt af dem, der tjente hos hende. I 1915 overtog en brors søn, Johannes Esmarch gården ( se denne) og drev den som almindeligt landbrug."Rækker Mølle Bryghus har opkaldt en øl efter Nancy "Esmarch Ale"
Følgende fremgår af etiketten:
"Nancy Esmarch (1848-1925) spillede en stor rolle for udviklingen af Rækker Mølle og omegn. Som 24-årig modtog hun ene kvinde Møllegaarden, hvor hun med stor behændighed drve både høkerforretning og kreaturhandel og udskænkning fr møllegæsterne. Hun beskrives som en respekteret kløgtig og egerådig dame med et stort lune.Elsmarch Ale har en naturlig farve som rødgyndent rav og en kraftig aromatisk smag, som ligger længe i munden. Smagen er frugtagtig med en strejf af karamel. Egner sig godt til fjerkræ, kalvekød, fisk og lettere oste".
I flg. kirkebog for Garnisons Kirke er Jens født 4. maj 1773.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=150064#150064,24853795Iflg Folketællingen 1887 boede Jens og hans broder Frederik Christian i Adelgade 229-230. (Se under moderen Birthe eller Birgitte Ditlevsdatter).
Iflg folketællingn fra 1801 boede Jens Esmarch og Dorthea Rhode i Christianshavns Kvarter Matr. 166, Ovengaden Neden Vandet nr. 11 - den nuværende Heerings Gaard. [Heerings Gaard blev opført af skibskaptain, grosserer Hans Peter Kofoed]. Ved sønnen Hans Haagens dåb, er JE opført som grosserer. Ved broderens Frederik Christians dåb, er JE opført som købmand ved Holmens Canal.
Jens Esmarch var 1796 i flg. anmeldelse til Skiftekommissionen Volontør i kammeråd Fleischers kontor. (Se broder Christian E.)
Jens kalder sig åbenbart herefter Jens Christian Esmarch, idet han under dette navn vandt borgerskab i København den 3. marts 1800 som grosserer. Det fremgår af borgerskabsprotokollen for København. Det fremgår også at JE "er fød her i staden".
Også i Kraks vejviser for København er Jens Esmarch at finde. Dels driver han grosserervirksomhed med en Thorsen under navnet Esmarch & Thorsen. I 1800 i Torvegade 75, i 1801 i Ovengaden Neden Vandet 166. I 1802 i Holmens Kanal 399. I 1803 er kompagniskabet ophørt og Esmarch driver grosservirksomhed fra samme adresse i Holmens Kanal i 1804. I 1805 står han som sec.lieut. ved det borgerlige Artellerie, og driver købmandsvirksomhed fra Gothersgade 6.
I flg. "Kiøbenhavns kgl. priviligerede Adresse- og Kontoirs efterretninger af 16. november 1804, blev der lørdagen den 24. november 1804 kl. 9 Formiddag i Gården no 5 i Gothersgade afholdt auktion over Gods og Løsøre som ved Execution er udlagt hos købmand Jens Esmark.
se https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A65ab700f-dd24-41ac-a33b-f2915b299815/query/EsmarkHan er ikke herefter i krak. Fra 1818-28 står konen opført på forældrenes adresse i Frederiksberggade 21 som grossererenke.
Iflg. kirkebogen for Helligånds Kirke blev Jens Christian Esmarch gift med Dorthea Rode den 19 Dec. 1800.
Af hovedbogen fremgår "efter kongelig bevilling af 10 december 1800 bleven ungkarl og grosserer Hr Jens Christian Esmarch og jomfrue Dorothea Rhode copulerede hjemme i huset. Forlovere vare for brudgommen justitsraad og politimester Haagen og for bruden faderen Fr Rhode Rigimentquartermester.
I flg. Skattemandtallisterne er Jens Esmarch i 1801-1803 købmand i Holmens Kanal, matr. 399.Iflg. Kirkebog for Sankt Nikolaj sogn var Jens Købmand i Gothersgade nr. 6, i 1804, hvor datter Anne Cathrine blev døbt.
Hvad blev der af Jens??
Han blev stævnet af svigerfaderen i 1808 Stævningen er rettet mod C.A.Borch, men anmeldes også overfor svigersønnen:
"Ad. 1808. Proclama og Avertissements=tillæg. No 80
Af de til Forsendelse med Posten alene priviligerede Kiøbenhavnske Tidender
Redigeret trykt og udgifet af Brødrene Berling.
P2…..
Stævning.
Tilforordnede udi den kongelige Lands Over= samt Hof= og Stadsret, giøre vitterligt: At for os haver ladet andrage Regimentsquarteermester Friederich Eisenberg Rohde hvorledes han som Creditor hos forrige [tidligere] Grosserer Jens Christian Esmarck, skal finde sig høiligen beforet til for os at lade indstævne handelsmand C. A. Borch i Anledning af en urigtig og fingeret Fordring som denne har formeret bemeldte Esmarch, og for samme paa en lovstridig maade vidst, at tilvende sig et Forlig under 10de November 1807 ved Giesteretten [gæsteretten - særlig domstol hvor en fremmed kunne få sin sag behandlet] her i Staden, grundet paa en fingeret Vexel=Obligation, for 3000 Rdlr., hvilket Forliig han derpaa under 23de ejusdem [samme måned] har ladet exeqvere udi Esmarks 1/6 Part i Barkskibet Petra - der var dennes eneste Eiendom - og hvorved Citanten [Klager] berøvedes leilighed til at erholde sin Fordring fortrinlig udlagt og erstattet, ved hvilket sit Forhold bemeldte Handelsmand C. A. Borch skal have søgt at præjudicere Citanten i hans lovlige Ret til meerbemeldte Esmarck og hans Eiendele mv. efterdi Citanten ved denne Ret for længst havde anlagt Sag og erholdet Dom den 16de November 1807 over Esmarck, som straks blev forkyndet; men hvilken ikke kunde vorde exeqveret før 14 Dages Forløb derefter, inden hvilken Tids Forløb Handelsmand Borch allerede havde erhvervet Execution, hvis Aarsag Citanten, som under 5de Februarii 1808 har ladet effectuere Arrest udi 1/8 Part i fornævnte Barkskib Petra, formener at tilkomme at nyde forlods Betaling, formfor bemeldte Borch, af den denne udlagte 1/6 Part i meerbemeldte Barkskib, deels fordi hans Fordring i og for sig selv er fingeret, deels fordi hans Forliig paa en formeentlig svigagtig og lovstridig maade skal være erhvervet, deels fordi Citanten første haver paatalt sin Ret og sagsøgt Esmarck, med dere Grunde, som Citanten nærmere for os agter at lade fremsætte og deducere; og som handelsmand C. A. Borch ikke har været at finde, eller hans sidste Opholdssted at erfare, er det ved Kongelig allernaadigst Bevilling af 26de Julii sidstleden blevet Citanten tilladt, ved Stævning her til Retten, hvilken isteden for Forkyndelse for hans sidste Boepæl efter Lovens § - 4- 10, 3de Gange efter hinanden skal indføres i de Kiøbenhavnske Berlingske Aviser, Adresse=Contoirets Efterretninger og den Altonaiske ??, at indstævne ham med 6 Ugers Varsel, for at tage til Gienmæle i nærværende Sag. Thi bliver Ifølge heraf, at efter Citantens Begiæring, samt i kraft af berørte kongelige Bevilling, med 6 Ugers Varsel at regne fra den Tid denne Stævning sidste Gang er bekiendtgiort i fornævnet offentlige Tidender, indstævnet fornævnte handelsmand C. A. Borch at møde for os udi den Kongelige Lands Over samt Hof= og Stadsret, som holdes i Gaarden No. 53 på Østergade Mandag den 28de November førstkommende om Formiddangen kl. 9, for Documentere og Beviislighed at see irettelagte, Demonstration og Paastand at anhøre, samt derefter Dom at imodtage, hvorved Citanten vil forvente sig kiendt berettiget til for sin Fordring på Jens Christian Esmarck at nyde forlods Betaling af Esmarcks udlagte 1/8 Deel i Barkskibet Petra, fremfor bemeldte handelsmand C. A. Borch, og at denne sidste desforuden skal blive kiendt pligtig at erstatte denne Processes Omkostninger skadesløs, alt efter yderligere derom nedlæggende demonstration og Paastand.
Saa indstævnes og Landvæsens Commissair og Underfoged han, samt den forhen constituerede Underfoged Knud v. Hadesen (?), deres afholdte Executionsforretninger at til= og forsvare.
For Prodessens Skyld anmeldes denne Stævning for forrige Grosserer Esmarck, der er at finde i Artillerikassernen på Christianshavn.Efter Forordningen af 3die Junii 1796 finder ingen Forlæggelse eder Land og Sted ?
Til Bekræftelse under Rettens Segl og Justitssecretairens Underskrft.
Kiøbenhavn, den 16de September 1808.
(?. S. )
Bang."
Svigerfaderen Rhode får medhold ved retten i dom afsagt den 9. februar 1909. Se domsudskriftet i scrapbogen.I Kjeld Windings bog fra 1951 om Treschow, advokat, godsejer og politiker 1786-1869, omtales på side 28 og 29, hvorledes den unge advokat Treschow, hvor denne havde forsvaret sin kollega overretsprokurator Demant, som bistod Jens Esmarch i ovennævnte sag. "Sagen var ikke helt almindelig. En af Demants klienter, grosserer Jens Esmarck, havde haft svære vanskeligheder med sin tidlige svigerfader, der havde optrådt ret hensynsløst med et pengekrav. Esmarch havde da søgt at standse ham ved et så sindssvagt middel som at fabrikere en falsk veksel, udstedt i svigerfaderens navn til en person, der overhovedet ikke eksisterede. Meningen var at skræmme svigerfaderen til at holde sig i ro; Demant havde hjulpet Esmarch med at fremlægge vekslen i retten og måtte ved den påfølgende undersøgelse vedgå, at han på forhånd hvade været klar over falskneriet. - Treschows elleve sider lange indlæg til Demants fordel appelerer i de stærkeste vendinger til medlidenhed: Demant havde været svag nok til at hjælpe den nødstedte Esmarck på ulovlig måde, men det var sket i bedste hensigt, og han havde sørget for, at den fingerede veksel kun blev brugt til at presse den hårde svigerfader til skikkelighed. Det var, skrev Treschow, "en stor herlig trøst, at når samvittigheden og den indre overbevisning om hensigternes renhed frikender den, der for midlets anvendelse er miskendt i verdens øjne"; man måtte ikke her tale om en forbrydelse, kun en forseelse." Trackow fik ved landsretten (med dommerstemmerne 3-2) medhold i, at Demant kun skulle have en bøde på 1000 daler. Det kom ikke til at hjælpe Demant, som mistede sin prokuratorbevillling, da sagen kom for Højesteret.
Også Jens Esmarch bliver slæbt i retten for sin udåd og han idømmes 1 års arbejde i forbedringshuset ved en dom af 30 juli 1809 i højesteret.
Se
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21591161#415233,76477070Han får efterfølgende afslag på at strafnedsættelse efter 4 uger på vand og brød jf. landsrettens dom 20. maj 1809 af Danske Kancelli, 2. departement : se 2134
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609798#375670,72922225
og 1933:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609798#375670,72922192
og 1799:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609798#375670,72922174Også Demants tab af bevilling fastholdes.
Jens Esmarch bliver som fange nr. 892 anbragt i Forbedringshuset på Christianshavns den 7. sugust 1809 og løsladt den 7. august 1810.
se mandskabsprotokol over forbedringshusets lemmer for tugt-, rasp, og forbedringshuset på Christianshavn
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19609684#257079,47957739
En Jens Esmark tog i den 8. november 1810 hyre på skonnerten Mandahl under kaptain Leisner (?), muligvis på kapertogt.En Jens Esmarck, 40 år, afgik ved døden i Christianshavns fængsel den 9.1.1814.
Se kirkebogen for Christianshavns Fængsel:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21943575#433292,79047659
Her er han angivet som forbedringshusfange og arbejdsmand. En kilde har oplyst, at Christianshavns Fængsel havde deres egen kirkegård, kaldet Slavekirkegården, som lå ved Amagerbro på et areal ved syd for Hollænderdybet.Det fremgår af journalen over indkomne fanger i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn den 20. november 2013, at Jens Esmarch ved politiretten den 20. novembrer 1813 er idømt 2 måneder for betleri. I flg. journalen er Jens Esmarck ugivt, lutheraner og frisk (syg eller frisk).
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19609700#257108,47959530Det er derfor næppe den samme Jens Esmarch, der er tale om. Men bemærkelsesværdigt, at der skulle være to Jens Esmarch/k'er der er født i 1773 i københavn.
Dog står Jens Esmarck, fange nr. 1162 som løsladt den 9. januar 1814 i Forbedringshusets mandtaldsprotokol:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19609684#420986,77186092
Altså samme dag som dødsfaldet.
Mit opslag om Jens Esmarch på Facebook:
"Grosserer Jens Esmarch, som var min 3 x tipoldefader og fader til præsten Hans Haagen Esmarch, måtte et år i forbedringshus for at have fabrikeret en falsk vekselobligation.
Sagen er kort den, at Jens Esmarch økonomiske forhold var så dårlige i 1805, at der blev gjort udlæg i hans bohave. I sin desperation forlod han byen København for at prøve at få forbedret sine forhold. Han efterlod åbenbart også kone og 3 børn i København. Da han kom tilbage i 1807 krævede svigerfaderen regimentskvartermester Rhode næsten 1.800 rigsdaler af Jens for underhold for hans kone og børn. Sagen kom for retten og svigerfaderen fik medhold i sit krav.
For at undgå at Rhode gjorde udlæg i Jens' eneste ejendom, nemlig en andel i barkskibet Petra, udformede Jens en falsk vekselobligation på 3.000 Rd, som var udstedt til en fingeret person. Via en stråmand som var udstyret med en fuldmagt fra den fingerede person, blev der indgået et forlig ved gældsretten med udlæg i Jens' andel i skibet, inden svigerfaderen kunne nå rejse en fogedsag i skibsanparten.
Efterfølgende fik Rhode medhold ved retten i, at han stadig kunne gøre sit krav gældende, fordi Jens ikke kunne vælge mellem hvem af kreditorerne, der skulle have deres krav opfyldt først.
Ved sagen var Jens bistået af prokurator Demant. En efterfølgende undersøgelse viste, at Demant vidste, at der var tale om en falsk Vekselobligation, som var blevet fremlagt i retten.
Både Jens Esmarch og Demant blev så slæbt i landsretten, hvor Jens blev idømt 4 ugers fængsel på vand og brød. Demant beholdt i første omgang sin bestalling til at drive advokatvirksomhed takket været den meget unge advokat Treschow, som havde skrevet et 11 siders langt forsvar for Demant. Sagen blev anket til højesteret som skærpede straffen for Jens til 1 års i forbedringshuset i København. Demant mistede sin bestalling og dermed sit levebrød.
Hvad der derefter blev af Jens er stadig uopklaret. En Jens Esmark tager i 1810 hyre på et skibet Mandthal. Så det kan være, at han stak af igen og atter efterlod kone og børn til sig selv.
I 1814 er der en Jens Esmarck, der dør i Forbedringshuset på Christianshavn. Han havde fået 2 måneders straf for betleri. Om det er den en og samme Jens ved jeg ikke. Han døde 14 dage før straffen var udstået. Det er i protokollen angivet at han var 40 år ugift og uden børn.
Om historien også medførte, at han blev skilt fra sin kone vides ikke. En enkelt indikation heraf er der i en portrætbog af Kjeld Winding (1951) om Treschow, som var både advokat, godsejer og politiker. I fortællingen havde den tidligere svigerfader optrådt ret hensynsløst med sit pengekrav overfor den nødstedte Esmarck.
Dog kalder Dorothea Rhode, med hvem Jens var gift, sig senere grossererenke.
Der må bestemt have været svært at være Jens dengang - uanset hans sindssvage forsøg på bedrageri.
Nu lyder Teschow meget udenlandsk, men det stammer fra en Rasmus Nielsen fra Næstvedegnen, der havde tilnavnet Træskomager eller Treschou. Hans børn brugte stavemåden Treschow."
I flg. kirkebog Nykøbing død den 27. dec. 1831. Begravet i Nyk. Sj. den 4. jan. 1832. Enke efter grosserer J. C. Esmarch af Nykøbing.
Følgende var at læse i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 4. januar 1832:
"Under sit Ophold i Nykøbing i Sjalland endte vor Moder, Dorothea Esmarch, fød Rohde, Tirsdagen den 27de December forrig« Aar sit stræbsomme Liv, efter flere Aars Lidelser, Hun var elsket og agtet, savnes og begraves af hendes efterladte Broder og tvende Sønner. Kjøbenhavn, den 3die yanuar, 1832.
F. Esmarch. H. Esmarch. "Iflg. FT 1787, boende Frederiksberggade 222 (12 år). Svt. Frederiksberggade nr. 24
Dorthea måtte efter J. C. Esmarchs alt for tidlige bortgang opfostre de 2 børn Hans Haagen og Frederich Christian.
Ved børnenes konfirmation i henholdsvis 1817 og 1819 boede Dorthea Frederiksberggade 21(svt. nr. 36). Iflg. Københavns Vejviser boende samme sted med titlen Grossererenke frem til 1928. Senere må Dorthea til være flyttet til Nykøbing Sjælland, hvor hendes broder Laurentius Georg Rhode var konsumtions- og toldkasserer.
skifte:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15131815#133067,33371415
Marriage Notes for Grosserer Jens Esmarch and Dorothea ROHDE-19
Vielse
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115792#151070,25072589
Cand.Theol Frederich Christian ESMARCH
Givet opkaldt efter oldemoders fader Christian Frederik Sass.
Konfirmeret april 1819 Vor Frue Kirke. Adr. Frederiksberggade 21
Immatrikuleret fra Metropolitanskolen på Københavns Universitet 18. Oktober 1823 under navnet Esmarch, Fridericus Christianus. Cand Theol ca 1830 (?)
Iflg FT 1834 Informator (huslærer) hos Frederik Christian Plum, Afskediget major fra Københavns borgerlige Infanteri (FT1834:Præstø, Mønbo herred, Stege Købstad, Riismarken, Sædegården Cathrinedahl)Den 31. januar 1839 indrykkes følgende i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger:
Onsdagen den 23te Dennes bortkaldte Herren min gode Sosterson, Cand. theologia Frederik Christian Esmarch i en Alder af 37 Aar. Hans Trolovede begrader
med mig hans Dod.
Nykjobing i Sjalland, den 28de Zanuar, 1839.
L. G. RohdeIflg kirkebogen for Kongelige Frederiks Hospital er dødsårsagen Lungesvindsot. Boede Lille Kannikestræde nr. 35 LB
dåb kirkebog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118439#156084,26130377
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22716180#474598,84627612
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22685064#470391,84362728ft 1850 ugift husforpagter på gården Juelling Hovedgård, Hellested, Stevns, Præstø amt.
grosserer Christian Georg JENSEN
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22685064#470391,84362733FT 1840 Urtekræmmer i magstræde 28, kælderen, har 1 urtekræmmesvend,
FT 1860 Urtekræmmer, boede i Løvstræde 2
FT 1870 Grosserer, snaregade 10
ved FT 1880 opført som boende hos Grosserer Johannes Esmarch Halmtorvet 14, københavn.begravelsesprotokol
https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/soeg-i-indtastede-kilder/post/1-54715
boede ved død i Revenltlowsgade 10 på vesterbro i Kbh.Drev ostehandel på Lavendelstræde i Kbh. Ostelageret. En nevø - Johannes Esmarch overtog firmaet efter C. G. Jensen (C. G. Jensens Eftf.).
Se bl.a. annoncen på mediastream i Kjøbenhavns Adressecontoirs efterretninger fra 31. juli 1866, hvor der sælges Herregårdssmør og Schwitzeroste til videreforhandling fra Snaregade 10.
I 1875 får nevøen adgang til at annoncere selvstændigt for smør, mens c.g. jensen sælger schweitzeroste (danske) fra Hestemøllestræde 8 over gården
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22685064#470391,84362737FT 1880:
Er opført med adresse Søgade 45, forhus og sidehus i Sorø. Angivet som enke.I FT 1855 er Jensine Amalie opført som værende på besøg hos broderen August Emil Jensen i Helsingør. Er da opført som ugift.
død i Sorø
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118710#156693,26267691
dåb Sankt Petri
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118447#205713,39040872Skifte Mathias Esmarch 20 May 1786 se:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=131015#131015,33977040
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22843648#485040,33977040
og behandling i danske kancelli
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19985184#274030,52727766fra cancelliets supplikker: se
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=271571#271571,51715392Ved skiftet får Birthe Ditløws Datter disposition over boet idet de Mathias tilfaldne arvemidler 12.983 Rder forbliver i overformynderiet til børnene. Dog kan der til børnenes opdragelse anvendes renter af indestående mod at der føres regnskab. For børnene var mødt svogeren Oluf Michael Møller.
Det fremgår af skifterettens forseglingsprotokol efter Birthe Ditlevs Datter hun efter Mathias Esmarch's død i 1786 har hensiddet i uskiftet bo, og at hun efterlader sig Jens i sit 18. år og Christian i 16. år.
De møder i skifteretten med Oluf Michael Møller, der angiver at være gift med Matthias's søster. Cathrine Esmarch.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118447#156127,26142406
Matthias bliver umyndiggjort i 1772, jf. annonce 6. april 1772 i Kiøbenhavns Kongelige alene priviligerede adresse-contors efterretninger, som må være indsat af farbroderen, der blev udpeget som Mathias's værge:
Siden min Broder-Søn Matthias Esmarch ey er saaledes disponeret, man kan formode, han selv i Tiden kunde administrere sine Arve-Midler sig til nogen Fordeel, da for at se ham confereret og saavidt muelig befriet fra at desrauderes sin Formue, der skal tiene ham til nødvendig Underholdning, haver Hans Majestæt allernaadigst bevilget, at førnævnte Matthias Esmarch for bestandig bliver at anse som minorennis, og hans Forskivninger ikke
uden Curators Samtykke at giælde, hvilket ey allene ved Kiøbenhavns Hof- og Stads-Ret allerede er bekiendtgiort, men endog til alles Efterretning herved bekiendtgiøres, at de sig kan sidde at iagttage saafremt de ey vil have Skade for Hiemgield, da hverken Contraet eller anden Forskrivning, som med fornævnte min Brodersøn enten allerede er, eller herefter indgaaes, for gvldig bliver
anset, uden Samtykke af mig, som hans nu værrende Curator.
Christian Esmarch.I skiftet henvises til til en kongelig bevilling af 27. marts 1772.
Umyndiggørelsessagen findes i Danske Kancellis Sjællandske og Fynske supplikker:
Det fremgår at Mathias har et "noget svagt begreb og naturlig skiønsomhed", hvorfor han ikke vurderes at kunne tages vare på sine arvemidler. Der lægges særligt vægt på, at han - givet imod familiens ønsker - har ladet sig gifte med sin afdøde (sted)moders tjenestepige. Der henvises i protokollen til 3 fremlagte erklæringer, som understøtter vurderingen. Desværre synes disse bilag ikke at være bevaret. At han har giftet sig under stand, har helt tydeligt været medvirkende til vurderingen af, af hans svage dømmekraft, da det både nævnes i fremlæggelsen og afgørelsen af sagen.Det må formodes, at han er blevet forledt til at blive gift i efteråret 1771 eller vinteren 1771/72. Læs protokollen her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977423&fbclid=IwAR3WuOUeWmlEf7vKaLT2CaMELDaK_KFIQY-D_T6L0fkkP8qwgHMLVGs7wk0#421516,77562722
"Cancellie Collegium d. 20. Mart. 1772.
Bevilges efter erklæringen.300. Chritian Esmarck her af Staden andrager, at hans Broder Søn og Mündling Matthias Esmarck er af saa svage Sinds og Legems Kræfter, at ude er i Stand til at dirigere sig frem og da hans tilfaldne Arvemidler, saa det er at befrygte, at, naar hand bliver myndig, slette mennesker da lettelig skal kunde bedrage ham sine midler fra, ligesom hand og for nyelig har ladet sig forlede til at gifte sig, supplicanten aldeles uafvidende, med sin afg. Moders Tieneste Pige, hvorfor hand, for i tide at see ham conferieret at hand og skal blive sin familie eller Publus til Trænge, anholdte om Bevilling at bemeldte Matthias Esmarck icte maa blive sine arvemidler rådig endskiønt han opnaar sine myndige aar, men fremdeles forblive under Supplicantens og efter Hans død en anden God Mands (?) og alene nyde Renter af sin Caital.
Magistraten erklærer:
Supplicantens Broder Søn er af noget Svagt Begrebs og naturlig Skiønsomhed, som viser ej alene af hosfølgende attester, men og især deraf at han, da var i lære hos en Uhrmager som Dreng, har ladet sig forlede til at gifte sig med sin afd. Moders Tieneste Pige, Da det altsaa er at befrygte at hand blef sine midler raadig, vilet med tiden geraade i slette omstændigheder og blive Publus til Last i stedet for at hand kand have udkomme af Renterne af hans Capital naar som conferieret saaa indstilles ansøgningen til Bønhørelse. Hoslagt 3 Attester side 7 R 1560"https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17056128#135752,34089433
Man kan kun gætte om, hvordan forholdet har været mellem formynderen og farbroderen Christian Esmarch og Matthias. Matthias har været helt afhængig af farbroderen.
Efter dennes død i 1776, indtræder søsterens mand Oluf Michael Møller som formynder for Matthias.
Boede i følge folketællingen 1787 til leje i Adelgade 229 - 230 med børnene Jens (14) og Christian (10). Registreret som 4. familie ud af de 12 familier der på det tidspunkt boede på adressen.
På det tidspunkt var Birthe "Enke efter 1ste ægteskab", og levede af sine hænders gjerninger.
Adelgadekvarteret var bestemt ikke noget rart sted at bo i 1787. www.koebenhavnshistorie.dk beskriver det således:
"AdelgadeAdelgade blev med gennemførelsen af saneringsloven af 1939 ændret til det ukendelige. Der var tale om en total sanering, som påbegyndtes under krigen, hvorefter projektet stoppede 1943 for atter at blive videreført 1954. I dag kan alene gamle fotografier og dokumenter fastholde det dystre, men på samme tid historiske og fascinerende københavnermiljø, der forsvandt.
Gaden blev grundlagt i slutningen af 1640rne i forbindelse med etableringen af Ny København. Det bestemtes da, at gaderne skulle opkaldes efter kongehusets medlemmer, de lande, der var underlagt den danske krone, og landets forskellige stænder.
Vanrøgt og overbebyggelse gjorde, at Adelgade aldrig kom til at svare til sit fine navn. Skidtet flød over alt. Det meddeles 1788 om Gothers-, Adel- og Borgergade, at man "paa mange Steder næppe kan komme tværs over Gaden for vidt udbredte Dynger af Rendestens Mudder, og næppe er Renovationsvognene bortkjørte, førend Gaderne bliver zirede med Møddinger igjen, som blive henliggende til anden Dags Morgen". Den 3. marts samme år noterede Luxdorph i sin dagbog, at der var "Et blodigt Slagsmaal imellem Soldater og Matroser i Adel-Gaden, hvorved nogle have sat Livet til"
Gennem 1800-tallet blev husene dårligt vedligeholdt og man så mange eksempler på svalegange, udvendige trapper og balkoner af træ, der var et levn fra endnu ældre dage. Under trappen op til første sal var lokummet indrettet med dertil hørende latrinkule i jorden nedenunder. Thorvald Stauning og hans familie boede en overgang i Adelgade, hvor den plagedes af rotter, så den måtte flytte igen."
Skifte registreringsprotokol:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21950497#436868,32878923
c½
Det fremgår af Forseglingsprotokollen, at en Oluf Møller, som tilkendegav at være gift med Matthias Esmarch's søster, mødte i skifteretten, og at børnene Jens og Christian i 1791 var henholvis 17 og 16 år gamle. Se protokollen påhttps://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16515080#35715,32877096
Det fremgår af Forseglingsprotokollen, at forseglingsforretningen blev afholdt den 12 december 1791 i Store Regngade 178, hvor Birthe Ditlevsdatter boede til leje. I skifteforretningen deltog en Isenkræmmer Oluf Michael Møller, som til skiftekommissionen oplyser at er gift med søsteren til Mathias Esmarch. Det fremgår også, at der i overformynderiet er indestående ca. 1800 Rigsdaler.
Behandlingsprotokol:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21918498#431039,32880539
Og Matiass's søster Catharina var gift med Isekræmmer Olum Michael Møller. Det fremgår af kirkebogen for Nicolai Sogn ved fødsel af deres søn Jens Christian Møller
Link kirkebog dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=150064#150064,24853816
Faddere: Fr. Møller Fr. Colsmann, Fr Schultz, ? Schønheider, Jfr. EsmarckFra hvidebogen, Københavns Skiftekommission 1796:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21803610#417623,37807838No 272
Anno 1796 den 26de junii indløb til Skfite-Commissionen at promemoria af dags Dato fra J. Esmarch, Voluntair i Kammerraad Fleischers Contoir, hvormed han anmelder at hans broder Christian Esmarch dagen forher, neml: 25.de denne md døden er afgaaet, og at han som den Afdødes eneste og tillige umyndig Arving tiltræder hans Boe uden Skifte, hvornædst han til Slutning
lover i sin tid at indberette og aflægge Rigtighed for hvad Hans Majestæts Casse ifølge Forordningen af 12de September 1792 kan tilkokmme.Begr. fra Nikolaj Kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118439#156090,26131318
Tømresvend Christian Esmarch 21 år gl. Død af at falde ned.
Overformynderiets protokol
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17056128#135760,34090456
modtager 6.551 Rd fra faderens arvemidler i arv. Ved hans død tilfalder der den eneste arving Jens Esmarch, volontør i Rentekammeret, 6415 Rd.
Ane Cathrine Marie Gjertrud ESMARCH
Bemærk navngivningen - Ane Cathrine efter Matiias's moder og Marie Gjertrud efter Matias's stedmoder (faderens 2. kone). Fadder er Madam Schulten fra Københ.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116794#152879,25454674
Angivet som Esmarchs datter i kirkebogen over døde kvindekøn uden navn. Angivet som 1½ år.
Inge Esmarch POULSEN, F. PEDERSEN
Tale ved Inge Esmarch Poulsens bisættelse - Sønder Kapel, Bispebjerg Kirkegård d. 24.6.05.
”Vær barmhjertige, som Jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes”
Ordene fra Lukasevangeliet hører til de mest centrale indenfor den kristne tro. Den drejer sig om barmhjertighed og tilgivelse frem for fordømmelse og afvisning. Og det skal gælde for vores liv med hinanden, og når vores liv engang er slut.
Uanset hvordan vores liv former sig, skal vi vide én ting: I kraft af vor dåbspagt kan vi være sikre på, at Gud tager imod os med kærlighed og forståelse. Vi bliver ikke lagt fast på alt det, der gik mindre godt i vort liv, men omsluttes af kærlighed og forståelse, så vi kan få fred for det, vi ikke kunne slippe i vores liv: vores egen utilstrækkelighed og manglende evne til at bryde ud af livets onde cirkler.
Gode, trøstende tanker.
Når man ser tilbage på Jeres mors liv, var det jo ikke noget nemt liv. Eller specielt vellykket og da slet ikke i forhold til Jer, hendes børn, Jimmy og Pia. Hun magtede Jer ikke, havde ikke overskud til at være mor for Jer i klassisk forstand - og holdt alligevel af Jer - på sin egen måde. Hvor stolt og glad var hun for, at du, Jimmy havde fået læreplads og kæreste - en bekræftelse af at hendes dårligdomme ikke fulgte med Jer som en forbandelse. Og også sit barnebarn nød hun i det omfang, hun havde overskud til det.
Inderst inde var hun jo et meget kærligt og omsorgsfuldt menneske. Det nød i godt af på Sundhold. Her var hun en af dem, der havde noget overskud, havde nogle ressourcer at give af - og det benyttede hun sig af. Hendes kreativitet - i blomsterværkstedet, hvor der var plads til hendes sans for smukke ting - hun var jo et meget fintfølende menneske med en stor intelligens. Og hvor stolt var hun, når hendes ting altid solgte godt på markedsdagene.
Eller hendes engagement i den sorte gryde - nej, hun skjulte sig ikke, men fik brugt sine talenter. Og på mig virker det næsten som om hun herigennem kunne kompensere lidt for, hun ikke magtede i forhold til Jer. Og ligeså smerteligt det var for Jer, at i skulle undvære Jeres mor på tæt hold på så tidligt et tidspunkt i Jeres liv, ligeså smerteligt var det sikkert for hende at erkende og se i øjnene, at I var en opgave, hun netop ikke kunne rumme, fordi alkoholen spillede for stor en rolle i hendes liv. Og til syvende og sidst jo også i Jeres: Jeres bekymring for hvordan hun havde det - I kunne jo straks høre på hende, hvordan det stod til. Jeres ønsker om en pludselig åbning, så hun igen oplevedes som frisk og nærværende.
Jeres længsler efter tryghed og nærhed, der aldrig rigtig blev indfriet. Kun i små glimt lykkedes det - juleaftnerne samme, fortroligheden med hende på de gode dage - de adskilte livsforløb til trods - der var nogle særlige bånd i mellem jer.”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes”
Hvorfor bliver et menneskes liv som det bliver? Hvorfor er nogles liv fanget i nogle rutiner, der synes at kvæle det, frem for at fremme det ? Vanskelige spørgsmål uden nemme svar. Livet er ikke entydigt. Og heller ikke kristendommen har en opskrift på, hvordan lidelse og modgang kan undgås. Tværtimod, så er den overbevist om, at den er en del af livet.
Ligesom Jesus selv blev udsat for livets dybe meningsløshed, da han hang på korset langfredag.
Men kristendommen slutter netop ikke der. Tror på, at det bliver påskemorgen og at korsets tyngende kraft kan brydes.
Og derfor skal også vi have lov til at lægge fortidens åg fra os.
Tro på, at vi kan komme videre.
Selvom det engang imellem først er døden, der åbner en ny dør. Ligesom for Jeres mor, der nu er del af Guds kærlighed og ikke længere behøver at føle sig utilstrækkelig og svag, men finde ly i kærlighedens styrke.
Og denne Guds kærlighed må nu også være en trøst for Jer, der i dag tager afsked med hende. At I som tiden går, overlader hende til denne Guds fred og forliger Jer med det, der har været - når I kommer i tanker om, hvad vi lige har sunget:Betragter månens bue
den kun er halv at skue
og dog rund og hel.
Så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun.Gud ser altid hele mennesket og det, han ser, er derfor godt og i denne bevidsthed kan I godt overlade Jeres kære mor Inge Esmarch Poulsen i Guds kærlige varetægt.
Æret være hans minde!Amen
Sognepræst Ulrich Vogel
Inge Esmarch POULSEN, F. PEDERSEN
Tale ved Inge Esmarch Poulsens bisættelse - Sønder Kapel, Bispebjerg Kirkegård d. 24.6.05.
”Vær barmhjertige, som Jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes”
Ordene fra Lukasevangeliet hører til de mest centrale indenfor den kristne tro. Den drejer sig om barmhjertighed og tilgivelse frem for fordømmelse og afvisning. Og det skal gælde for vores liv med hinanden, og når vores liv engang er slut.
Uanset hvordan vores liv former sig, skal vi vide én ting: I kraft af vor dåbspagt kan vi være sikre på, at Gud tager imod os med kærlighed og forståelse. Vi bliver ikke lagt fast på alt det, der gik mindre godt i vort liv, men omsluttes af kærlighed og forståelse, så vi kan få fred for det, vi ikke kunne slippe i vores liv: vores egen utilstrækkelighed og manglende evne til at bryde ud af livets onde cirkler.
Gode, trøstende tanker.
Når man ser tilbage på Jeres mors liv, var det jo ikke noget nemt liv. Eller specielt vellykket og da slet ikke i forhold til Jer, hendes børn, Jimmy og Pia. Hun magtede Jer ikke, havde ikke overskud til at være mor for Jer i klassisk forstand - og holdt alligevel af Jer - på sin egen måde. Hvor stolt og glad var hun for, at du, Jimmy havde fået læreplads og kæreste - en bekræftelse af at hendes dårligdomme ikke fulgte med Jer som en forbandelse. Og også sit barnebarn nød hun i det omfang, hun havde overskud til det.
Inderst inde var hun jo et meget kærligt og omsorgsfuldt menneske. Det nød i godt af på Sundhold. Her var hun en af dem, der havde noget overskud, havde nogle ressourcer at give af - og det benyttede hun sig af. Hendes kreativitet - i blomsterværkstedet, hvor der var plads til hendes sans for smukke ting - hun var jo et meget fintfølende menneske med en stor intelligens. Og hvor stolt var hun, når hendes ting altid solgte godt på markedsdagene.
Eller hendes engagement i den sorte gryde - nej, hun skjulte sig ikke, men fik brugt sine talenter. Og på mig virker det næsten som om hun herigennem kunne kompensere lidt for, hun ikke magtede i forhold til Jer. Og ligeså smerteligt det var for Jer, at i skulle undvære Jeres mor på tæt hold på så tidligt et tidspunkt i Jeres liv, ligeså smerteligt var det sikkert for hende at erkende og se i øjnene, at I var en opgave, hun netop ikke kunne rumme, fordi alkoholen spillede for stor en rolle i hendes liv. Og til syvende og sidst jo også i Jeres: Jeres bekymring for hvordan hun havde det - I kunne jo straks høre på hende, hvordan det stod til. Jeres ønsker om en pludselig åbning, så hun igen oplevedes som frisk og nærværende.
Jeres længsler efter tryghed og nærhed, der aldrig rigtig blev indfriet. Kun i små glimt lykkedes det - juleaftnerne samme, fortroligheden med hende på de gode dage - de adskilte livsforløb til trods - der var nogle særlige bånd i mellem jer.”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes”
Hvorfor bliver et menneskes liv som det bliver? Hvorfor er nogles liv fanget i nogle rutiner, der synes at kvæle det, frem for at fremme det ? Vanskelige spørgsmål uden nemme svar. Livet er ikke entydigt. Og heller ikke kristendommen har en opskrift på, hvordan lidelse og modgang kan undgås. Tværtimod, så er den overbevist om, at den er en del af livet.
Ligesom Jesus selv blev udsat for livets dybe meningsløshed, da han hang på korset langfredag.
Men kristendommen slutter netop ikke der. Tror på, at det bliver påskemorgen og at korsets tyngende kraft kan brydes.
Og derfor skal også vi have lov til at lægge fortidens åg fra os.
Tro på, at vi kan komme videre.
Selvom det engang imellem først er døden, der åbner en ny dør. Ligesom for Jeres mor, der nu er del af Guds kærlighed og ikke længere behøver at føle sig utilstrækkelig og svag, men finde ly i kærlighedens styrke.
Og denne Guds kærlighed må nu også være en trøst for Jer, der i dag tager afsked med hende. At I som tiden går, overlader hende til denne Guds fred og forliger Jer med det, der har været - når I kommer i tanker om, hvad vi lige har sunget:Betragter månens bue
den kun er halv at skue
og dog rund og hel.
Så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun.Gud ser altid hele mennesket og det, han ser, er derfor godt og i denne bevidsthed kan I godt overlade Jeres kære mor Inge Esmarch Poulsen i Guds kærlige varetægt.
Æret være hans minde!Amen
Sognepræst Ulrich Vogel
Fhv. overpostbud Gert Esmarch PEDERSEN
Sydkysten, Ishøj den 8. juli 2020:
"Mindeord over Gert Esmarch Pedersen
Tidligere formand for Torslunde-Ishøj Pensionistforening er død, 88 år gammel.ISHØJ: Lørdag den 4. juli 2020 sov den tidligere mangeårige formand for Torslunde-Ishøj Pensionistforening Gert Esmarch Pedersen stille ind på
Omsogscentret Kærbo i Ishøj, i en alder af 88 år.Gert blev født i Skjern i 1931 og kom allerede som 9-årig ud og tjene i landbruget. Han var det 3. barn ud af en søskendeflok, der blev til 6. Kun den
yngste søster Betty i Ribe lever endnu.Gert kom som ung mand i marinen og gjorde bl.a. tjeneste på Middelgrundsfortet.
Efter militærtjeneste blev Gert postbud, hvorfra han efter 38½
års tjeneste blev pensioneret i 1990. Gert blev gift med Mona Rasmussen fra Helsingør i 1955 og de opnåede i februar i år at fejre krondiamantbryllup i
hjemmet på Ishøj Østergade. De har sammen 3 børn – Benny, Lena og Vibeke.Gert og Mona flyttede til Ishøj fra Albertslund i 1972, og har altid været glade for at bo i Ishøj. Gert var et aktivt og engageret menneske, der både var frivillig som samarit, etablering og drift af DUI i Albertslund og ikke mindst som foreningsmenneske i adskillige foreninger, hvor han gerne påtog sig bestyrelseshverv blandt andet som formand for Torslunde-Ishøj Pensionistforening gennem 17 år. Mange i kommunen kender Gert både for de mange ture og rejser i ind- og uland for kommunens pensionister, som han var med til at arrangere og
fra sangforeningen ”De glade Svingere”. Gert har endvidere været aktiv i Trampolinkluppen, Grundejerforeningen på Pilegårds Vænge og Pensionistforeningen
i Postvæsenet.Gerts engagerede indsats sikrede ham i 1991 Ishøj Kommunes foreningslederpris. I
2015 blev Gert hædret med kommunens ældrepris for sin store indsats på ældreområdet, hvor han i flere årtier har gjort hverdagen for ældre Ishøj-borgere lidt bedre, som det hed i begrundelsen.Der er god grund til at minde Gert for hans store indsats, som har betydet rigtigt meget for rigtigt mange borgere i Ishøj.
I de seneste år blev Gert svækket af alderen, hvilket påvirkede hans aktivitetsniveau mere og mere. Han har flere ganget udtrykt, at han har
haft en godt liv, med masser af oplevelser, dejlig familie og med rejser med Mona til stort set alle Europas hovedstæder.Gerts bortgang efterlader et stort savn hos Mona, familien og andre, der på den ene eller anden måde har haft berøring med Gert gennem årene. Vi er mange, der gerne ville have sagt et sidste farvel og tak, men Gerts eget ønske var og
er, at bisættelsen skal foregå i dybeste stilhed, hvilket passer godt med Gerts uegennyttige og beskedne indstilling livet igennem.Æret være min morbroder
Gert Esmarch Pedersens minde.MOGENS ESMARCH"
Ved vielsen var Peter Rytter avlsmedhjælper. Senere ansat som Banearbejder ved Statsbanerne.
Faddere Enke Ane Kirstine Nieslen Rytter
Pige Sine Nielsen Rytter
Ungkarl Johannes Nielsen Rytter alle af Voel Mark.
Faddere:
Ledvogter Niels Toft og hans kone Hansine - kaldet "Sine"
Tarmmester Johan Ehlers og hustru Asta, Skjern.
Inger Marie Esmarch Rytter RYTTER
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125728#167824,28185639