Gået på Husum Skole i Brønshøj. Fritidsjob i DB Brugsen Islev fra ca. 1970 frem til og med sommerferien 1973.
Ansat 1. august 1973 som kontorlev i Finansministeriet. Efter endt uddannelse ansat samme sted 1.2. 1976 som assistent og avancerede derefter til forskellige kontorfunktionærstillinger. Beskæftiget med (personale-)administration, indkøb, økonomi, regnskab og IT. Deltog i indførelse af det første IT-journalsystem og udbredelse og drift af administrativ IT i Finansministeriet som ansvarlig, herunder et fælles tekstbehandlingsanlæg leveret af firmaet Metric. Deltog i arbejdet med projektering af departementets første ethernetsystem baseret på PC arbejdsstationer.Fra 1987 ansat i Administrationsdepartementet som fuldmægtig på økonomiområdet, men overgik i 1991 til forhandlingsområdet i det daværende Administrations- og Personaledepartement. Specialkonsulent 1999 og kongelig udnævnt som Chefkonsulent i Finansministeriet, Personalestyrelsen 1. december 2001. Pensioneret 1. februgar 2018 fra Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen.
Fra 1991 beskæftiget med forhandlinger for ansatte i staten. Frem til og med overenskomstfgorhandlingerne i 2008 primært vedrørende undervisere og ledere på forskellige uddannelsesinstitutioner under det statslige forhandlingsområde, som i de første år omfattede tjenestemænd i folkeskolen og ved specialundervisning og VUC under amterne. Derefter erhvervsskoler, AMU-centre, søfartsuddannelser, gymnasieskolen, friskoleområdet, MVU-instituioner og ad hoc Universitetsområdet. Fra 2009 forhandlinger vedrørende administrativt personale samt akademikerområdet. Har blandt andet deltaget i udredninger om lærernes arbejdstid og analyse af vilkår for chefansættelser i staten. Endvidere Finansministeriets repræsentant i forhandlingerne om overenskomst for officerer i forsvaret samt overenskomst for stampersonel i forsvaret. Forestod endvidere forhandlingerne om nyt lønsystem for fængselspersonale under Kriminalforsorgen.
Forvaltningsfaglig afgangseksamen fra Danmarks Forvaltningshøjskole i 1991. En række kurser - proejktledelse, coach, konsulentuddannelse, prince2 og andet.
Trak frinummer til militæret og til civilforsvaret.
Mogens' opslag på FB 3.jun 2020:
Mine børns mor og min ægtefælle af 1. ægteskab Jette Folga Esmarch f. Rasmussen, er i dag gået bort i en alder på kun 63 år. Hun tabte kampen mod en aggressiv kræftform. Jeg deler familiens sorg over tabet.
Jette var født og er opvokset i Rødovre. Efter skolen kom hun i lære i kontorfaget i F. L. Bie A/S, hvor hun også blev ansat efter udstået læretid. Efter nogle år fik hun ansættelse i Økonomistyrelsen, hvor hun udviklede sig til en dygtig og kompetent lønkonsulent. Hun blev efter nogle år hentet til Undervisningsministeriets regnskabskontor, hvor hun blev en vellidt leder. Dette skabte afsættet til at blive regnskabschef på Roskilde hospital, og efter fusion i Region Sjælland, hvor hun var til sin pensionering 1.september 2018.
Jette har desuden været klasselotterikollekør og aktiv i grundejerforeningen.
Jette har altid været meget bestemt og har stået ved sine meninger. Men hun satte altid børn og børnebørn højest, og hun har været en rigtig god og kærlig mor, mormor og farmor.
Jeg mindes mange gode stunder ikke mindst på vores mange campingferier.
Jette vil blive savnet af såvel sine kære som af familie, venner og tidligere kolleger.
Ære været hendes minde.Se kirkebog Sonnerup Sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116662#152734,25431143
Se kirkebog Islev Sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116345#152194,25324343Forældrene havde folkeregisteradresse Juelsmindevej 18, Rødovre fra 27. august 1956. Jette er døbt i Kirke Sonnerup Sogn, men er overført til kirkebogen i Islev Sogn.
Faddere var:
Forpagter Vilfred Andersen, Langtved, ombudsmand Hilding Clasen, Sallerupsvägen 16.A, Malmø og frk. Heli Folga, LangtvedHeli blev konfirmeret samme dag, som Jette blev døbt i Kirek Sonnerup sogn.
Gået på Husum Skole i Brønshøj. Fritidsjob i DB Brugsen Islev fra ca. 1970 frem til og med sommerferien 1973.
Ansat 1. august 1973 som kontorlev i Finansministeriet. Efter endt uddannelse ansat samme sted 1.2. 1976 som assistent og avancerede derefter til forskellige kontorfunktionærstillinger. Beskæftiget med (personale-)administration, indkøb, økonomi, regnskab og IT. Deltog i indførelse af det første IT-journalsystem og udbredelse og drift af administrativ IT i Finansministeriet som ansvarlig, herunder et fælles tekstbehandlingsanlæg leveret af firmaet Metric. Deltog i arbejdet med projektering af departementets første ethernetsystem baseret på PC arbejdsstationer.Fra 1987 ansat i Administrationsdepartementet som fuldmægtig på økonomiområdet, men overgik i 1991 til forhandlingsområdet i det daværende Administrations- og Personaledepartement. Specialkonsulent 1999 og kongelig udnævnt som Chefkonsulent i Finansministeriet, Personalestyrelsen 1. december 2001. Pensioneret 1. februgar 2018 fra Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen.
Fra 1991 beskæftiget med forhandlinger for ansatte i staten. Frem til og med overenskomstfgorhandlingerne i 2008 primært vedrørende undervisere og ledere på forskellige uddannelsesinstitutioner under det statslige forhandlingsområde, som i de første år omfattede tjenestemænd i folkeskolen og ved specialundervisning og VUC under amterne. Derefter erhvervsskoler, AMU-centre, søfartsuddannelser, gymnasieskolen, friskoleområdet, MVU-instituioner og ad hoc Universitetsområdet. Fra 2009 forhandlinger vedrørende administrativt personale samt akademikerområdet. Har blandt andet deltaget i udredninger om lærernes arbejdstid og analyse af vilkår for chefansættelser i staten. Endvidere Finansministeriets repræsentant i forhandlingerne om overenskomst for officerer i forsvaret samt overenskomst for stampersonel i forsvaret. Forestod endvidere forhandlingerne om nyt lønsystem for fængselspersonale under Kriminalforsorgen.
Forvaltningsfaglig afgangseksamen fra Danmarks Forvaltningshøjskole i 1991. En række kurser - proejktledelse, coach, konsulentuddannelse, prince2 og andet.
Trak frinummer til militæret og til civilforsvaret.
Marriage Notes for Chefkonsulent Mogens Esmarch and Konsulent Margith NIELSEN-11
Viet af de kommunale myndigheder i Rom. Vielsen foregik først på rådhuset i et rent ekspeditionslokale, hvor vi mødte med 2 vidner og en tolk. Dem havde vi fået kontakt med via den danske ambassade.
I ekspeditionslokalet sad 4 personer, hvoraf en embedsmand skrev papirer og førte det hele til protokols. Vi betalte 1.500 lire i stempel.
Efter denne formelle del tog vi ned til byens bryllupssal, som var smukt og romantisk indrettet i et gammelt nedlagt koster. Vi blev placeret på to højryggede plysstole og på hver side, de medbragte vidner. Tolken stod ved side af den officielle repræsentant fra Stato della Civile, som var iført tricolore bånd over skulder og bryst. Vielsescermonien bestod først i oplæsning af de paragraffer i den italienske ægteskabslovgivning, der beskriver ægtefællernes forpligtelser i ægteskabet. Derefter de traditionelle spørgsmål om, hvorvidt den ene vil tager den anden til ægte. Og endelig fik vi ringe på.
Vielsen blev fotograferet af en lokal fotograf, som "samlede" vordende brudepar op udenfor bryllupssalen. Vi fik billederne en time efter.
Dererfter tog vi op på plaatinerhøjen og drak champagne og spiste jordbær i de historiske omgivelser.
Aftenen sluttede med et udsøgt middag i en lille restaurant i bydelen Trastevere.
Ejvind Pedersen er født i Gladsaxe og voksede op i Husumgade32, 1. tv, 2200 Købnhavn N., hvor forældrene flyttede ind i 1934. Ejvind gik på Havremarkens skole, hvorfra han blev udskrevet den 17-6-38 efter 7års skolegang. Karaktererne fra afgangsbeviset var mg i dansk og ug i regning. Hans flid og opførsel var god og hans orden var ret god.
Uddannet værktøjsmager
I sine unge dage, var der fuld fart over Ejvind. Der var altid fest og ballade. Sammen med god venner - Bent Monike og Karen samt Bent J, Viggo, Gunnar og Alf var Ejvind en del af en vandreklub, som ofte tog på ture i Danmark.
Gift 1950 m. Henny, som han traf på Bakken. Henny var ansat på Bellevue, som smørrebrødsjomfru.
Flyttede til Allersgade 6, st (1950/1951), hvor han og Henny drev en købmandsforretning og boede i tilknytning hertil. Baggrunden var, at det var umuligt at få en lejlighed. Ved Inges fødsel 10 okt 1951 på Sankt Joseph hospital, er de boende på Mansavej 10, jf. kirkebog for Helligkors Sogn.
I januar 1952 flyttede de til Skyttegårdsvej 28. st. tv, Valby, hvor de boede indtil de i ca. 1960 flyttede til Boeslundevej i Brønshøj. I ca. 1964 flyttede de til Vallekildevej 70, Brh og 1/10 1983 Flyttede de til Ved Bellahøj 24 B, 2700 Brønshøj.
Var fra 2. maj 1948 ansat i i A/S Eltra og fejrede 2. maj 1973 25 års jubilæum. Først som værktøjsmager og senere som leder af reservedelslager og produktionsleder. Blev få år senere afskediget i forbindelse med nedlæggelse af produktionen og SONY's overtagelse af firmaet. Blev derefter ansat i Induperm som produktionsleder og senere i en tidligere kollegas firma, hvor han dog kom til skade i det han fik klippet det yderste led af 4 fingre på højre hånd. Blev i ca. 1983 syg af kræft og måtte til sidst fratræde på grund af sygdom. Ejvind døde af sin sygdom i 1985. Selv om Ejvind som følge af sygdommen midstede sin strube og dermed talen, tabte han aldrig sit gode humør. Kræften medførte, at halspulsåren til sidst sprang med døden til følge. Sygdommen medførte også, at Ejvind i de sidste år kun fik sondemad. Men det afholdt ham dog ikke fra at slikke på den finger, han havde stukket ned i bøffen inden den blev blendet og udbryde "Ah bøf" ved hjælp af vibratoren.
Gjorde militærtjeneste fra 1/6 1946 som Menig, 15/10 1946 som Befalingsmandselev og fra 24/4 1947 som Underkoporal. Koporal 2/7 1947.Af Stamoplysningerne fremgår at han var 163 høj, blond hår, var spinkelaf bygning og havde brune øjne.
Var udsendt til Tyskland med Den Danske Brigade (Hovedstyrken, som blev udstationeret i Tyskland fra den 20-27 juni 14. Og var igen udsendt i 1951 (Itzehoe kaserne). Kong Frederik den 9. var til stede, da styrken krydsede grænsen ved Padborg i 1947.
Genindkaldt 15/5 - 14/6 1951, med hvid mødebefaling. Fra 15/2-62 overført til hjemmeværnet.
Min mor fortalte mig, at hun under skoletiden, skulle lære sin katekismus uden ad. Hun hadede det. Ellers ved jeg ikke så meget om hendes skoletid eller barndom. Men hun har sikkert som min morbror Gert gået i den skole, der lå lige rundt om hjørnet af barndomshjemmet i Nygade 51 i Skjern. Hun var den ældste af 5 søskende.
Var ung pige i huset i Esbjerg. Derefter stuepige på Bellevue strandhotel i Klampenborg, nord for København.
Hjemmegående til først i 70'erne og blev ansat i DB Brugsen ved Islev station, og var dér nogle år. Blev derefter ansat som ekspeditrice i en strikkegarnsforretning, som lukkkede, da strikning gik af mode i starten af 80'erne.
Pensioreret tidligt på grund af helbred efter en arbejdsløshedsperiode og efter at far døde.
Allerede medens vi var børn fik hun sig en tår over flasken, der var gemt i køkkenskabet bag en faldstamme. I min barndom husker jeg hende ikke som beruset, men det var helt tydeligt, at min far ikke skulle vide noget om snapsefalsken.
Jeg kan ikke huske, at jeg nogen sinde har fået et kram af min mor. Men hun var der altid, og gjorde et stort stykke arbejde for at få tingene til at fungere på hjemmefronten. Hun var rigtig god til at lave traditionel dansk mad, og godt et pund hakket kød nok til hakkebøf til husholdningens 5 medlemmer.
I 1960'erne var det noget mere besværligt, at holde hus, end man kan forestille sig i dag. Jeg husker, at vores første køleskab, var et såkaldt isskab, hvor vi fra Ismejeriet skulle købe store isblokke, der blev lagt i isskabet i en stor sinkbeholder. Der var ikke var moderne vaskemaskiner ol. Kogevask foregik i gruekedel i kælderen i rækkehuset på Vallekildevej. Derefter blev tøjet skyllet i et stort kar, vredet i hånden, og hængt til tørre på tørrestativer i gården. Noget blev vasket med vaskebræt. Dugene blev efter at være stænket og lagt sammen sendt til rulning hos rullekonen i nabolaget, der havde en stenrulle til koldrulning. Senere fik min mor en vaskemaskine. Et stort kar som skulle fyldes med spande af opvarmet vand, og som midt i hvade en elektrisk drevet cylinder med vinger på, som roterede frem og tilbage. Vandet blev lukket ud på kældergulvet ved at åbne en hane. På siden af vaskemaskinen var der en hånddrevet vrider med to gummiruller, som tøjet skulle igennem for at presse vandet ud. Senere fik min mor en centrifuge, som slyngede det våde tøj.
Bad foregik i en stor vaskebalje, da lejeligheden ikke var indrettet med et egentligt badeværelse med bruser. Og bad var ikke nogen daglig forteelse. Vi fik først brusebad da jeg var ca. 7 år. Mine forældre gik ikke så højt op i at passe på tænderne. De mistede selv tænderne tidligt, og tandbørstning blev først dagligdag efter at vi havde været til skoletandlægen og blive udboret.
Min mor eleskede og var dygtig til at strikke, og hun strikkede i mange år modeller for et firma, der lavede strikkeopskrifter. Ofte skulle hun teste et udskast til en strikkeopskrift af for firmaet. Det var ikke noget der gav store penge men hun slappede godt af med det. Jeg var imponeret over, at hun kunne se fjernsyn samtidig med at hænderne arbejde ivrigt med stikkepindene. Vi havde faktisk en hjemmestrikket barndom med masser af trøjer og alle i familien, der ønskede en hjemmestrikket trøje, fik en. Min mormor gjorde det hjemmestrikkede hjem perfekt med hæklede toiletrulleskjulere.
Omkring 1970 fik mine forældre en nyttehave, som min mor holdt meget af. Det gav selvfølgelig mad og masser af jordbær. Hun elskede også at gå og nusse i haven på Vallekildevej.
Tobaksrygning var meget centralt for hende hele livet. Der lå næsten altid en tændt cigaret og osede i askebægeret mens strikkepindene klikkede. Det kunne ses på hjemmet, hvor tapeter, ledninger og lamper hurtigt blev gule af tobaksos. Hun røg også meget i alderdommen, men var da gået over til hjemmerullede cigaretter og det var et forfærdeligt svineri.
Da min søster som allerede som 17-årig fik min kusine Pia, tog min mor sig meget ofte af Pia, fordi min søster var betydelig ustabil og snart sin læreplads i Postens Filateli. På et tidspunkt brugte min far så meget tid på at køre rundt på Kallert mellem de Københavnske værtshuse for at finde min søster, at min mor gav ham valget mellem at bruge tiden hjemme eller på at lede efter min søster.
Efter min faders død, gik min mor i stykker. Hun havde alt for let adgang til at at få smertestillende medicin hos lægen, og var ofte så påvirket af medicin, at hun virkede omtåget. Til sidst kunne hun ikke rigtig tage vare på sig selv og kom på plejehjem.
Efter at hun faldt og brækkede lårbenet, og var blevet lappet sammen af hospitalet, gik det helt galt. Dels fik hun ikke nogen hjælp af plejehjemmet til genoptræning og var derfor sengeliggende, dels tog alderen og den manglende livslyst også over. Hun døde på Bispebjerg hospital, og de udtrykte, at de sjældent fra et plejehjem havde modtaget et menneske, der var så snavset. Plejehjemmet Arbejdersamaritten i Husum var ikke nogen god oplevelse. Jeg husker, at de i hendes sidste tid ringede og sagde, at hun ikke ville tage føde til sig. Vi tog straks ind til plejehjemmet og konstateerede, tallerkenen stod så langt væk, at hun ikke kunne nå den fra sengen. Da vi madede hende, spiste hun med stor appetit. Vi kontaktede disriktslægen, der førte tilsyn med plejehjemmet, men de fandt ikke grundlag for at tage sagen op.
Mogens
I følge min morbror Gert blev min mor på et tidspunkt under krigen sendt i huset i Esbjerg hos hendes farbroder, fordi min bedsteforældre var bange for, at hun skulle hænge ud med tysken. Om det var en tysker, der havde udvist for stor interesse for min mor, eller omvendt, ved jeg ikke. Men det var da rettidig omhu at sætte en stopper for det, uanset hvor meget det måtte have haft på sig.
Musiker Egon Edmund Ejler PEDERSEN
Mogens Esmarch om sin Farfar. Farfar og far havde fødselsdag samme dag den 4. januara og det var altid sjovt. Der var altid fest og stemning omkringdem begge. Især Farfar var en spadsmager, der altid lavede sjov og skæg. Han var musiker og spillede klaver i en årrække på restuaranter og barer,bl.a. Parnas i Kbh. Den årlige pinseskovtur 1. pinsedag til Dyrehaven endte på Dyrehavsbakken, hvor Farfar - fordi det ikke var tilladt med musik på denne helligdag - altid kastede sig over det første og bedste klaver og underholdte nogle timer til stor nydelse for familien og for øvrige gæster. Og så fik han jo et par øl for det. Han holdt meget af at spille kort og han og Farmor spillede i en årrække med mor og far en gang om ugen. De spillede Whist om småpenge og det gik altid livligt til. Af og til troede vi børn, at de voksne skændtes. Ofte sad farmor og farfar bare og spillede kort hjemme. Farfar brugt mange timer i sit værksted, hvor han også havde indrettet et mørkekammer, og mange timer sammen med sin båndoptager. Det var en stående vittighed, at Egon altid skulle skille noget ad for enten at se hvorfor det ikke virkede eller også for at se hvorfor det virkede. Farfar gav sig også tid til at lære børnene at spille. Jeg selv var ikke så interesseret, men min broder Bjarne gik til spil flere år.
Faddere: Arbejdsmand Anders Olsen og hustru, Nordbanegade 18, 3. Viamilla Olsen, Faderen,
FT 1925. Bopæl: Enghavevej, Buddinge. Arbejdede som musiker Vesterbrogade 69.
Marriage Notes for Musiker Egon Edmund Ejler Pedersen and Fanny Agnete Kristine CHRISTENSEN-7
Vielse kirkebogsoplags: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=150356#150356,24921870
Børnenes lejlighedssang fra sølvbryllup den 19. Dec 1945.
Mel: Den glade Kobbesmed,For Far og Mor en lille Sang vi nu vil stemme i,
paa denne gode, gamle kendte raske Melodi,
thi de har vandret sammen nu i femogtyve Aar,
saa at de fester vi da allesammen let forstaar,
Tra la la osv.Se dengang Mor og Far sku'giftes gik det ikke nemt,
thi Præsten vilde ikke vie dem og det var jo slemt,
for Far var ved Musikken, det ku' Præsten ikke li'
saa fandt de een der ikke var saa fuld af Snerperi.
Tra la la osv.Men ikke nok med det, da end'lig Slaget skulde slaas,
saa var der jo de tusind Ting som pluds'lig skulde naa's
at finde Fa'ers høje Hat var heller ikke let,
for tro I mig den havde Hunden ganske roligt ædt.
Tra la la osvSe Toget venter som bekendt ej et Minut paa no'en,
saa Far var ilde stedt, den Dag, paa Fred'rikssund Station,
i Gladsax' skulde Vielsen jo finde Sted præcis.
saa Far han tænkte, ved sig selv, mon der en Udvej gi's
Tra la la osvNaa lat gik godt og Far og Mor i Ægteskabets Havn,
har siden følt sig trygge, der fandtes intet Savn,
vi Børn kom til og fik et Hjem vi aldrig glemme vil,
og derfor vil vi Far og Moder ønske Lykke til.
Tra la la osv.Ja, vi vil takke Jer for Barndomsaarene der svandt,
og for den Kærlighed som vi i Barndomshjemmet fandt
for Raad og Daad naar vi sku' ud fra Hjemmets lune Hi,
hvor vi som Børn ku' føles os saa lyk'lige og fri.
Tra la la osv.Lad og til Slut for Sølverparret hæve vore Glas,
og ønske de i mange Aar maa føle sig tilpas,
og hæv saa Jeres Stemme saa det høres langt herfra,
Sølvbrudeparret længe leve højt, Hurra, Hurra.
Tra la la osv.
Børnene"
Vognmand Kristian Marinus PEDERSEN
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128536#173561,29203895Iflg lokalavis:
"Dødsfald i Skjern"
Døden har i det sidste årstid været en hyppig gæst i Skjern, og skærtorsdag [fejl: langfredag] morgen er atter en af byens borgere gået om bag det jerntæppe, hvorfra ingen veder tilbage. Det er fhv. vognmandhusejer Christian Pedersen, Nygade 51, der er afgået ved døden kun 52 år gl.
Chr. Pedersen var født i Årre ved Varde, hvor faderen Just Pedersen havde en hedeejendom. Tidligt mistede han sin mor, og tidligt kom han ud og tjene. Hele sin ungdom tjente han på landet, kun afbrudt af et ophold på Ryslinge højskole og den tid, hvor han aftjente sin værnepligt. 1924 blev han chafuffør for vognmand Morten Overgaard i Skjern. Her lærte han sin hustru, Stinne Esmarch fra Dejbjerg, at kende. Året efter blev de gift, og Pedersen startede sin egen vognmandsforretning.
Kriseårene omkring 1933 var hårde ved mange af vognmændene i Skjern, og Chr. Pedersen var en af dem, det gik hårdt ud over. Han blev senere lastbilchauffør, indtil den sygdom, der undergravede hans helbred, for et par år siden tvang ham bort fra arbejdet. Lige før påske fik han influenza, der gik over til lungebetændelse, og det kunne han med sine svage kræfter ikke stå igennem.
Den afdøde var en stille mand, der ikke var ven af de mange ord. Men hans tiltalende væsen og hans pligtopfyldende redelighed gjorde ham afholdt af dem, han kom i berøring med. Derfor har han og hans familie i de par år, sygdommen har været til huse, mødt megen hjælpsomhed og deltagelse, der har lyst op for ham i den tunge og mørke periode.
Begravelsen fandt sted i stilhed i går på Skjern Kirkegård.
Iflg. Gert: Arbejde Anne Christine Esmarch hos Morten Overgaards Ismejeriforretning, som Kristian kørte for. Det var der, de mødte hinanden.
Dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122100#160904,27038784Faddere:
Pige Ane Katrine Esmarch af Tanning. Forpagter Jacob Pedersen og Pige Ane Pedersen af Præstegården. Snedker Frederik Christian Esmarch og Hustru Marie Mikkelsen af TarmTirsdag den 17. november 1992. Skjern Dagblad:
"Dødsfald i Skjern"Anne Christine Esmarch Pedersen, Nygade 49, Skjern, er død, 87 år.
Anne Christine Esmarch Pedersen var født og opvokset i Dejbjerg, og som ´ung pige kom hun ud og tjene blandt andet i Skjern. I 1920'erne blev hun gift med Christian Pedersen, der havde en Taxaforretning og senere varvognmandsforretning i Skjern. Familien blev efterhånden udvidet med 6 børn.
I 1951 døde Anne Christine Esmarch Pedersens mand, og hun stod alene med børnene. Hun havde i et par år gjort rent på Skjern Svineslagteri, men ved mandens død fik hun tilbudt arbejde i slagteriet og her arbejdede hun, indtil slagteriet brændte i 1966.
Hun blev flyttet til slageriet i Herning, hvor hun arbejdede, indtil hun valgte at gå på pension i 1968.
Anne Christine Esmarch Pedersen var aldrig bange for at tage fat, og hun var dygtig både derhjemme og på sin arbejdsplads. Lige til det sidste kom gamle kollegaer fra slagteriet på besøg hos hende, ligesom hun altid var inviteret med til julefrokost på slagteriet.
Da Anne Christine Esmarch Pedersen gik på pension, blev hun aktiv i pensionistforeningen, og blandt hendes interesser var både hækle- og strikketøjet. Hun var en trofast socialdemokrat, og opnåede at blive udnævnt til æresmedlem af partiet.
Anne Christine Esmarch Pedersen efterlader børnene Henny i København, Preben i Skjern, Gert i København, og Betty i Ribe. De 2 øvrige døtre, Karen og Sonja er døde."
Iflg. Gert havde lillebilforretningen, som var en af de første i Skjern, telefon. Lillebilforretningen gik konkurs i 30'ernes krise.Men han fortsatte med vognmandsforretning og under krigen måtte han køre for tyskerne.
Marriage Notes for Vognmand Kristian Marinus Pedersen and Anna Christine ESMARCH-4
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122100#160905,27039063
Snedker / Landmand Hans Haagen ESMARCH
Dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619542#388213,74173899Var fadder til brodersøns, Kristian Frederik Esmarch's, dåb og boede da i Tarm.
FT 1916 Boede i Tanning (Dejbjerg). Drev Landbrug og havde en indkomst på 100 kr. Betalte 7,5 kr. i skat.
Fra "Dejbjerg. Dejbjerg by og sogn af H.P. Jensen, 1966" p 231:
"Vistnok i 1903 kom Hans Haagen Esmarck og Karen Jensen fra Fjelstervang til gården [vejen fra Stampen til Nysted ... Nu går det op over viakukten og videre til der kommer et hus på højre side af vejen. Her bor... På vejens anden side ligger en gård, på hvilken....] Hans var udlært snedker, og brød træværket sammen ude eller inde, så gik der bud til Hans, som mødte med værktøjet i en sæk på ryggen - ja, det var dengang. Karen gik ud som kogekone og hjælper i hjemmene. De solgte 1933 og flyttede til Skjern, og siden er begge døde. Datteren Kirstine Esmark er gift med Chr. Pedersen, lillebilforretning i Skjern."
I flg. http://www.dejbjerg.dk/dejbjerg+bogen/nysted/nystedvej+2/?s=323
er adr. Nystedvej 2.Gert Esmarch Pedersen fortæller, at Hans Haagen var meget troende (indre mission) og da han efter konens død flyttede ind på 1. salen i Nygade 51, læste han hver aften i Biblen. Han påduttede dog ikke andre sin tro.
Da der var synd, at Hans Haagen skulle være alene, skulle Gert sove i det lille værelse på 1. sal. Gert fortalte også, at Hans Haagen havde sin spytbakke stående i hjørtet af stuen ved siden af sin lænestol, hvor han sad der og røg på sin lange pibe.
Hans Haagen havde medtaget snedkerværktøj, som blev stuvet sammen på loftet i Nygade 51, da han flyttede ind. Efter hans død fik Skjern Museum lov til at tage nogle de effekter, som de kunne bruge.
I folketællingen står Hans Esmark som ejer af matr. 8bc i Tarm:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122100#160904,27038843
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128296#172729,28999474Faddere Gårdmand Niels Pedersens hustru af Vorgod, Gårdmand Niels Merrild Pedersen, Ungkarl Berthel Nielsen, og pigen Inger Marie Jensen alle af Fjelstervang.
iflg ft. 1916 født 5/7 1871
Marriage Notes for Snedker / Landmand Hans Haagen Esmarch and Karen JENSEN-13
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122100#160904,27038843
Christian Frederik var med i krigen 1864, hvor han tjente ved 1. compagni, 1 deling 8. regiment som nr 282. Han skriver et brev fra Landslet på Als til sin fader den 16. marts 1864 uvidende om, at han dagen efter - den 17. marts 1864 bliver såret og overført til Lazarettet i Nyborg.
I 1915 bliver der muighed for at søge erindringsmedalje med en årlig understøttelse. Det bevilges Christian Frederik, og ovennævnte oplysning stammer fra ansøgningen.
Brev fra Chr Frederik Esmarch den 16. marts 1864 til forældrene.
Til Hr Pastor Esmarch
S Lemb Præstegaard
for RingkjøbingPoststemplet Feltpost 18/3, Aaarhus 22/3,
Ringkøbing 23/3Lanslet paa Als den15. Marts 1864
Kjære Forældre
Kjære Fader, jeg haar modtaget din kjærkommende Skrivelse af 4 Marts med stoer Glæde, da det er noget af det kjæreste at modtage brev hjemmefra, gid det var sant at der snart maae blive Omslag i Tingene, det var store Skade med den Sorte der gik af, men man maae jo finde sig i det, jeg er glad ved at spørge at I er kommet Eder igjen, efter den forkølelse, jeg haer heller ikke været rigtig rask (?) i den sidste 4 Dage, jeg haer lidt af stærk diare, i kan vel ikke give mig et Raad for det, i dag er jeg dog bedre, det er kuld at det kommer af, og vi er sjælden tørre om Føderne naar vi er paa Forpost, jeg har faaet brev fra Johannes han haer det godt, Skjorten tilligemed det øvrige haer jeg modtaget, i disse dage gaaer Tyskerne paa ved Dybbøl, jeg frygter for at de skal komme ned og besøge Eder, ja nu er det snart Paaske men det gaaer for os med Paaskefæsten som det gik med Julefæsten at vi kan ikke helligholde den med glæde og Fryd, som vi kunde havde gjort naaer vi havde været hjemme, gid vi dog kunde havde kommet hjem til Pinsen saa silde jeg rigtigt havde gjort mig til glæde, I kan tro kjære Forældre at jeg Glæder mig til at det snart kan blive sommer, så fryser vi ikke saa meget og det er en stoer Ting, jeg kan lige naae at komme af Forpost til Helligdagene, jeg skal hilse Eder saa mangge Gangge fra Peder Christian Masen og Jens Christian Søndergaards kone …………. samt Palle Mouritsen, og Jens Madsen, og nu være I selv hilset paa det kjærligste af Eders søn C. F. Esmarch og tillige haaber jeg at vi snart maa sees igjen, til har Pastor Esmarch.Lanslet paa Als den15. Marts 1864
Kjære Forældre
Kjære Fader, jeg haar modtaget din kjærkommende Skrivelse af 4 Marts med stoer Glæde, da det er noget af det kjæreste at modtage brev hjemmefra, gid det var sant at der snart maae blive Omslag i Tingene, det var store Skade med den Sorte der gik af, men man maae jo finde sig i det, jeg er glad ved at spørge at I er kommet Eder igjen, efter den forkølelse, jeg haer heller ikke været rigtig Rask i den sidste 4 Dage, jeg haer lidt af stærk diare, i kan vel ikke give mig et Raad for det, i dag er jeg dog bedre, det er kuld at det kommer af, og vi er sjælden tørre om Føderne naar vi er paa Forpost, jeg har faaet brev fra Johannes han haer det godt, Skjorten tilligemed det øvrige haer jeg modtaget, i disse dage gaaer Tyskerne paa ved Dybøl, jeg frygter for at de skal komme ned og besøge Eder, ja nu er det snart Paaske men det gaaer for os med Paaskefæsten som det gik med Julefæsten at vi kan ikke helligholde den med Glæde og Fryd, som vi kunde havde gjort naaer vi havde været hjemme, gid vi dog kunde havde kommet hjem til Pinsen saa silde jeg rigtigt havde gjort mig til glæde, I kan tro kjære Forældre at jeg Glæder mig til at det snart kan blive sommer, så fryser vi ikke saa meget og det er en stoer Ting, jeg kan lige naae at komme af Forpost til Helligdagene, jeg skal hilse Eder saa mangge Gangge fra Peder Christian Massen og Jens Christian Søndergaar de kom og løste os af poest samt Palle Mouritsen, og Jens Madsen, og nu være I selv hilset paa det kjærligste af Eders søn C. F. Esmarch og tillige haaber jeg at vi snart maa sees igjen, til har Pastor Esmarch.”Brev fra Chr. Frederik Esmarch 7 Juli 1864 til
"Hr Pastor Esmarch
S Lem Pærstegaard
pr Ringkjøbing
Fredriksber Slot d 7 Juli 1864Din Skivelse af 26 Juni d A haar jeg modtaget, men med slet ingen glæde, da jeg seer tydelig, at Du ikke har noget tilovers for mig, og Du er stærk i Troen om at jeg kan blive kasseret, men det vil ikke lykkes derimod venter jeg at blive jaget på Porten een af Dagene, og saa gaae igjen saalængge jeg kan, og saa maaskee oven paa enten at miste en Arem eller et Been, saa kan jeg komme Hjem i en smuk tilstand, min Atæst haer jeg fremviist for Lægerne men det hjælper ikke. Lægen jeg er under nu, er en Tysker som føer haer været i det Slesviske og heder Derks, han siger den skal snart komme sig han haer sat blodkopper på Knæt og nu faaer jeg den smurt i Kamfer, og bind om den, men det hjælper ligemeget, jeg skal hilse Dig fra Johannes som haer det godt og Fru Krone og Onkel C G Jensen [grosserer Christian Georg Jensen] bad mig ogsaa om at hilse men tilsidst være Du hilset af din Søn C F. Esmarch
nu kunde jeg nam Leie for mig naaer Du vilde Tillade det, og onkel vilde vist nok være mig behjælpelig, til Pastor Esmarch
.. Ad .. Frederiksberg Slot Lazareth i Kjøbenhavn"
Fra Slægters gang i sædding sogn p. 19/20 om Rækker Mølle. " I 1865 udskilte Jeppe Holm møllen med tre parceller i Sædding til Jeppe Andersen, hans stedsøn. Samtidig solgtes Møllegaarden matr. nr. 9a til Christian Esmarch fra Sønder Lem".Pag. 33. ff. Møllegården.
I 1865 udskilte Jeppe Holm møllen sammen med de tre parceller, den havde i Sædding, til Jeppe Andersen. møllegaarden matr. nr. 9a mm. blev solgt til Christian Esmarch fra Lem for 7000 rdl. Chr. Esmarch var søn af pastor Esmarch fra Sdr. lem. I 1865 blev Chr. Esmarch gift med Johanne Kirstine fra Faurby i lem og de flyttede ind på Møllegården. pastor Esmarch døde samme år, og hans enke Anna Christine og datteren Nanzy flyttede så til Møllegaarden.I 1872 købte Chr. Esmarch en gård i Dejbjerg. Det blev så Nanzy Esmarch, der alene overtog Møllegården. (se Nazy Esmarch) På det tidspunkt var hun allerede begyndt med høkerforretning i stuehuset. Nu stod hun også for landbruget. En tidligere karl, jakom Korsholm beskriver hende som en dygtig landmand. Da han tjente på Møllegården , var de tre karle og en pige. Om morgenen før kammen malkede Nanzy og de to karle hver fire køer. Der blev bjerget meget hø, da der var god eng til gården. Korsholm husker, at der kom to engvandingskarle om foråret for at gøre vandingsengen klar. I velling havde Møllegaarden 15 dagsletter eng., der blev slået og kørt hjem. Ud over landbruget var der andet arbejde. nanzy passede butig og havde en kommis til hjælp, da hun skulle handle. I Finderup havde hun en stue, hvor hun en dag om ugen solgte varer og tog mod bestillinger til næste uge. Hun rejste også selv til markeder og handlede med kreaturer. Det vakte opsigt på den tid, men handelsfolkene lærte snart at respektere hendes handelstalent. Forkarlen kørte til Skjern og hentede varer til forretningen. Det hændte også, at han tog varer med til konkurrenten, købmand Jens Andersen.
Fra "Dejbjerg By og Sogn, H.P: Jensen, Dejbjerg 1966".
Tanning. På den nordligste af de to Tanning-gårde...
"Chr. Frederik Esmarch, født i Lem præstegård, og hans kone, Johanne Kirstine Larsen, født i Faurby i Lem, havde overtaget gården i 1880. Han døde i 1922 og hun i 1928. Deres sidste år levede de som aftægtsfolk på gården. Børn: Hans >Haagen, se under Nysted, Lars Faurby, Frederik, gift, manufakturforretning i Tarm, Anna Kirstine, død 1897 - 23 år gammel, Johannes, gift med Ane Birk, forhenværende lærerinde, ejer af Række Mølle-gård, Ane Kathrine, se under kirkebyen."Adr nu Tarningvej 2, Skjern
lægsrulle
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20280262#300245,61818759
Marriage Notes for Christian Frederik Esmarch and Johanne Kristine LARSEN-15
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619514#387998,74170348
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619522#388069,74171482
Der er lidt forvirring omkring Anne Christine og Ane Katrine. Iflg. Kirkebog for Dejbjerg Sogn 1802-1901 er Ane Kristine Esmark død den 20 September 1897, 23 år gammel. Passer alderen, kan det kun være Anne Christine Esmarch, der er født i 1874. I flg. folketælling fra 1901 er Katrine Esmarch f 1882, fortsat levende.
dåb:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619522#399527,74482297
I flg Kirkeboge for Dejbjerg Sogn var Ane Katrine ved sin død tidligere husbestyrerinden og kirkebetjent. Hun boede kun få dag på de gamles hjem i Lem Stationsby inden hun døde. Havde i mange år boet i Kirkebyen Dejbjerg.
Snedker Heinrich Laurits PEDERSEN
Navnet ændret fra Frederiksen til Pedersen i flg. kgl bevilling af 6. februar 1886.
Dåb: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618419#380181,73939074Faddere: Moderen, Madam Anna Davidsen, Arbejdsmand Jens Nelander
Forældre adr: Skytteg 3Heinrich Laurits Pedersen og hans kone Agnes flyttede jævnligt - ofte 1. maj eller 1. november - hvilket tyder på sammenhæng med en skiftedag.
Har haft forskellige stillingsbetegnelser: Bud, Arbejdsmand, Paraplymager og Snedker
I følge politiets registerblade.dk havde de følgende adresser:
1.11.1897 Gormsgade 16, 1.
4.12.1897 Gormsgade 16, 1
2.6.1898 Georgsvej 3, 1.
1.5.1899 Fiskergade 4, 5. (flyttet fra Møntergade)
1.11.1900 Gothersgade 89.3
1.5.1903 Frederikssundsvej 1, 1.
1.11.1903 St. Regnegade 3. 3.
1.5.1904 Vognmagergade 31, st
1.11. 1904 Thorsgade 47, 1
1.5.1905 Nørrebrogade 88, 1.
1.11.1905 Frederik d. 7. gade, 7-1
1.5.1906 Thorsgade 29, 5.
1.11.1907 Thorsgade 29, 5.
1.5.1908 Thors Passage 5 st.
1.11.1908 Søllerødgade 25 St.
1.11 1909 Søllerødgade 22, I
1.11.1921 - Boende på Dalmosevej 9, emdrup
1.11 1922
Boede i 1916: Husumgade 30. st.th.
Ved død boede Valby Langgade 238 st.. Begravet fra Aalholm Kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119951#159180,26762020
Agnes Kirstine Larsine Mathilde OLSEN
CHRISTENING: billede af gravsten på Gladsaxe kirkegaard
Hjemmedøbt den 1/10 1878 Fremstillet i Sct. Stefans Kirke 30/3 1879,jf. Kirkebog.
Faddere
Mad Marie (navn usikkert) Petersen
Mad Amalie Levi
Detailhandler Petersen
Cigarmager Marius LeviModer 37 år i flg. anm. i Kirkebog
Marriage Notes for Snedker Heinrich Laurits Pedersen and Agnes Kirstine Larsine Mathilde OLSEN-46
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=156220#156220,26166119
Arbejder Anton Marius CHRISTENSEN
Boede ved vielsen i Husum
1897 Boede Emilievej 5. A, Frb. iflg. KirkebogFT 1916 Matr nr. 46, Buddinge
Murerarbejdsmand Anton Marius Christensen, Indkomst 1500 kr. Formue 1.400 kr. Pålignet personlig skat Indkomståret 1916-17 kr. 11,41 kr. til staten og 37,40 kr. til Kommunen.
Boede ved vielsen på Fuglevangsvej 6, Frb.
Ved konfirmationen boende i Østergade 3, Grenå.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123144#162885,27363106
Fader Frederik Poulsen er udlagt barnefader.